Google har en klam ‘The Last of Us’-overraskelse til dig

Google har en klam ‘The Last of Us’-overraskelse til dig
'The Last of Us'. (Foto: HBO)

Går du ind på Google for at søge efter ‘The Last of Us’, er det ikke kun søgemaskinens resultater, som dukker op.

Techgiganten har nemlig introduceret en mindre hyldest til serien, hvor en svampeinfektion langsomt overtager din skærm.

Ja, det er lige så klamt, som det lyder.

Ulig de fleste hyldester, som Google disker op med, starter denne ikke automatisk, men kræver derimod, at du klikker på den røde svamp, som hopper op i bunden af din skærm.

Det er måske også meget rart, især hvis du har en fobi for langsomme infektioner og rodlignende netværker, der spreder sig for øjnene af dig.

‘The Last of Us’ fik premiere på HBO Max i midten af januar, hvor den fik den næststørste premiere hos streamingtjenesten siden 2010.

Hos Soundvenue kvitterede vi med fem stjerner og kaldte serien for »en noget nær perfekt spilfilmatisering«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af