Nicki Minaj og Will.i.Am får hug for at investere i app, der er »designet til mobning«

Nicki Minaj og Will.i.Am får hug for at investere i app, der er »designet til mobning«

Der står prominente navne klar til at bakke op om den nye app Blindspot. Både Nicki Minaj og Will.i.Am har kastet penge efter den nye app Blindspot, der lader brugere chatte anonymt med personer i deres telefonbog. Som modtager får du en sms om, at nogen prøver at skrive til dig – også selvom du ikke har appen – men du har ingen chance for at se hvem.

Men flere medier peger på, at Blindspot i de forkerte hænder sagtens kan misbruges. Fast Company kalder det en app, der »praktisk talt er designet til mobning«. Daily Mail fortæller, at de første eksempler på grov mobning allerede er blevet indrapporteret. Mulighederne for at krænke og chikanere via appen virker også åbenlyse.

Blindspot bruger selv taglinen: »Hvad ville du sige, hvis du var anonym?« De, der har brugt 20-25 minutter på internettet, ved, at svaret for majoriteten af internetpøblen er: »Noget rigtig grimt, nedsættende og ubehageligt«.

Blindspot er udviklet af Shellanoo Group, der er ejet af blandt andre Tiësto, David Guetta, Chelsea F.C.-ejeren Roman Abramovich og Gee Robertson, der er manager for Drake, Kanye West og Nicki Minaj.

Blindspot
I smell trouble

 

Blindspot er ikke den første app eller tjeneste, der møder hård kritik for at være et våben for mobbesvin. Både Ask.fm og Peeple har fået hug for at være platforme uden filter, der tilskynder, at brugere skriver noget grimt.

Blindspot udkom sidste måned til både iOS og Android. Begge steder har den fået primært dårlige reviews, hvor folk peger på de åbenlyse muligheder for at være et røvhul. På trods af dette er Blindspot ifølge udviklerne blevet hentet 700.000 gange på godt og vel en måned.

Læs også: Forfærdelig app lader dig tjekke din partners dating-historik og bagtale med eks-partnere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af