Beth Ditto designer en plus size-kollektion

Beth Ditto designer en plus size-kollektion

Beth Ditto har altid virket afklaret med sit udseende, selv om vi lever i en kultur, hvor fedme er et tabu eller det, der er værre. Gossip-frontfiguren har flere gange med største selvfølgelighed poseret nøgen på magasinforsider og flettet fingre med modeverdenen, der har været draget af hendes selvsikkerhed og rock’n’roll-persona.

I dag lancerer den 34-årige amerikaner så sin egen plus size-kollektion, der inkluderer 20 items i UK-størrelser fra 18 til 32.

»Fede, plus size, jeg er ligeglad med, hvad de kalder os, så længe de ikke behandler os som andenrangsborgere, eller som om der er noget galt med os«, siger hun blandt andet til The Sunday Times i et større interview.

Og der er heller ikke nogen undskyldninger i Dittos kollektion, der netop forsøger at præsentere tøj, som passer godt til andre kropstyper end en models. Med en blanding af farverige mønstre og enkle sorte og hvide designs indeholder kollektionen både løse silhuetter og taljefremhævende kjoler, ligesom Ditto har skabt et jumpsuit i sort gennemsigtigt stof.

Se nogle billeder fra kollektionens lookbook nedenfor og resten på Dittos website. Alle items er til salg via sites webshop.

Læs også: Beth Ditto i ny Marc Jacobs-kampagne, der fokuserer på diversitet
 
bethdittokollektion5
 
bethdittokollektion8
 
bethdittokollektion21
 
bethdittokollektion6
 
bethdittokollektion12
 
bethdittokollektion19

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af