E3 er altid en heksekedel af uforløste forventninger og medrivende overraskelser: Nogle spil skuffer, nogle dukker slet ikke op og andre enten indfrier alle ønskerne, eller kommer ind fra uventet side og sætter helt nye forhåbninger i søen.
Nu hvor gaming-årets højdepunkt er bag os, har vi taget et kig på hvilke spil vi glæder os mest til efter sidste uges fremvisninger.
6. ‘Detroit: Become Human’
Quantic Dream meldte sig på banen med ‘Detroit: Become Human’, en stilsikker opfølger til deres tidligere anmelder-darlings, ‘Beyond: Two Souls’, ‘Fahrenheit’ og ‘Heavy Rain’. ‘Detroit: Become Human’ ser ud til at ligge i samme tråd som dets forgængere med en narrativt tungt og beslutnings-orienteret gameplay, men er opskaleret til den nyeste konsolgeneration. Det klæder spillet utroligt at være blæst op i fuld HD med livagtige skuespillere og en ansigtsmimik som fremstår naturtro og nærmest lidt for livagtig.
Hovedpersonerne i demoen er to androider: En tilsyneladende god og tilsvarende ond af slagsen, hver især nemt optegnet med henholdsvis blå og røde detaljer. Settingen kommer uden tvivl til at fokusere på samspillet mellem disse og almindelige mennesker i en nær fremtid, og man vil i rollen som den gode cyborg skulle navigere i ikke kun kriminaldramaer, men også personfnidder og mistro mod den nye cyber-biologiske race.
I en tid hvor genrens tidligere mestre hos Square Enix (som har lavet ‘Deus Ex’) ser ud til at forlade det narrative univers til fordel for action-sekvenser, er der rigeligt med plads til fortællemestrene fra Quantic Dreams nye skaberværk.
Der er endnu ikke sat udgivelsesdato på, men hvis der skal smedes mens jernet er varmt, skal det franske udviklingshus ikke vente alt for længe efter deres stærke opvisning til E3.
5. ‘God of War’
Kratos er tilbage og han er pissesur.
Dog ser det ud til, at der kommer lidt nyt på tallerkenen, når der i efteråret skal serveres bankebøf til den vanlige hob af guder og gudinder. Visuelt er skiftet fra de græske højsletter og templer til den nordiske vilde natur med sne og lyng tydelig og ganske kendetegnende for det stilistiske skift, genfortolkningen af den ellers så populære spilserie ser ud til at skulle stå for.
Ved den evigt brølende Kratos’ side ses denne gang hans søn, som skal opdrages og beskyttes imens eventyret udspilles. Der er således lagt op til en handlingsmæssig drejning som muligvis ligger tættere på ‘The Last of Us’ end seriens forrige spil. Kratos har aldrig været typen der ville snakke om tingene. Som oftest råbte han ad dem og slog dem dernæst til pindebrænde og/eller plukfisk.
Som nyt gameplay-element er Kratos’ rage meter ikke længere kun styret af hvordan hans slagsmål går, men også hvordan kommunikationen til hans søn spænder af. Det virker virkelig som om, at der er fokuseret på nye temaer og toner i den nu aldrende spartaners nye humørsvingninger.
Kratos nye skæg placerer sig et sted midt imellem skovhugger og hipster, og det bliver tilsvarende spændende at se hvordan Sony balancerer den nyeste udgave af den storsælgende serie, som har fulgt os lige siden PlayStation 2 peakede i 2005.
4. ‘South Park, The Fractured But Whole’
De altid grænsesøgende drenge fra den lille by i Colorado gjorde fin figur til E3. Traileren var ikke det mest spektakulære indslag til konferencen, men spillet bagved kan meget vel blive en af årets storsællerter.
Cartman og kumpanerne gør tykt grin med Marvel-seriens fortænkte franchise-udgivelser, DC-comics’ stillestående fantasi og trækker det hele op på et humoristisk meta-niveau ved at lade ungersvendene fra South Park udkæmpe deres egen ‘Civil War’ med en DC- og en Marvel-side. Forfatterskabet ser ud til at sidde i skabet og lader spillet inddrage komiske kopier af både DC’s og Marvel’s superhelte i spillet.
‘The Fractured But Whole’ følger historisk lige efter sidste års perle The Stick of Truth og lader igen spilleren forme sin egen helt m/k som hovedrolle i superhelte-krigen i South Park. Man designer selv både karakter og superkræfter, og undervejs på sit eventyr skal man forme sit hold af kendte og hamrende politisk ukorrekt navngivne karakterer fra universet; herunder både The Coon, The Human Kite og Mysterion.
Hvis humoren kan blive ved med at bryde den fjerde væg og ikke kun forfalde til platte prutte-jokes og Kenny der dør, og gameplayet samtidig indkapsler de bedste af 90’ernes rollespil og 10’ernes actionsekvenser, er der lagt i ovnen til endnu et overflødighedshorn af solide spilelementer pakket ind i vulgær og samfundskritisk humor.
3. ‘Inside’
Årets indie-underdog kommer kun til Xbox One og pc men ligner så absolut en titel som alle gamere med selvrespekten i orden gerne vil have fingrene i.
Danske Playdead, holdet bag bl.a. ‘Limbo’, har stået for udviklingen af, hvad der tegner til at blive endnu et underfundigt, men solidt platform-spil hvor det fortalte narrativ igen må vige pladsen for de stemningsfyldte opdagelsesrum, der udgør ‘Inside’s verden.
Igen er gameplayet relativt simpelt. Der skal løbes fra venstre mod højre, imens man undgår forhindringer og forcerer dødsfælder. Denne gang er omgivelserne skiftet fra en stiliseret drømmelandskab til et virkelighedstro fabriksmiljø i et øde skovområde som er befolket af både farlige mennesker og brutale dyr. Skiftet klæder spillet og lægger en mere dyster og voksen stemning i forhold til ‘Limbo’. Den meta-tunge og lidt mystiske fortællestil kommer uden tvivl til at fylde en del igen, men med den voksne setting tør jeg godt gøre mig håb om endnu et mesterligt eventyr, hvis fortælling kan foregå på endnu flere plan end i ‘Limbo’.
Det bliver spændende at se om den danske bølge kan fortsætte. ‘Limbo’ tog spilverdenen med storm i kraft af både sine fortælle-evner men i høj grad også som følge af det mesterlige platforms-hopperi med knivskarp styring og hjernevridende puzzles. Jeg tør godt glæde mig til ‘Inside’, som i øvrigt lander lige om lidt: 29. juni på Xbox og 7. juli til Windows. Jeg kommer til at sidde klar ved bestillingsknappen i hvert fald.
2. ‘The Last Guardian’
Næst efter navnkundige ‘Half-Life 3’, er ‘the Last Guardia’n det nok længst ventede spil nogensinde. Siden E3 i 2009, hvor Team ICO-hypen var på sit højeste efter mesterlige ‘Shadow of The Colossus’ og ‘Ico’, hvor drengen og hunde-dyret første gang tonede frem, har vi ventet på at se, hvilken fortælling de ambitiøse ICO-drenge ville forkæle os med.
Og ventet… Og ventet… Og ventet…
Tekniske forviklinger og tårnhøje ambitioner har forsinket ‘The Last Guardian’ gang på gang, men nu er alle beslutningstagerne åbenbart tilfredse, for vi har en udgivelsesdato. 25. oktober i år skulle det være ganske vist: ‘The Last Guardian’ bliver langet over digitale diske verden over.
Med så lang ventetid og ambitøse armbevægelser kan spillet nærmest kun skuffe eller i hvert fald polarisere store del af spilverdenen. Vi kan næppe forvente et hæsblæsende actionbrag eller et snack-size underholdningsmedium som kan nydes i små 20-30 minutters episoder. I stedet tyder ‘The Last Guardian’ på at ville levere en velfortalt historie – en historie med følelser, indlevelse og adstadigt tempo.
Forhåbentlig bliver det den type spil, man kan tænde for i stedet for en film i de sene aftentimer, og nyde den med en whiskey-sjus i glasset og lyset skruet lidt ned. Fremfor alt håber jeg dog bare at spillet nu snart udkommer.
1. ‘Death Stranding’
Vi ved næsten ikke noget om ‘Death Stranding’ – den japanske auteur Hideo Kojimas næste titel. Der er end ikke truffet valg om, hvilken motor spillet skal køre på og hvad det kommer til at handle om er også uvist.
Fra Kojimas mund ved vi dog at hverken Guillermo Del Toro eller settingen fra den spilbare ‘Silent Hill’-demo kommer til at have noget med ‘Death Stranding’ at gøre. Det har dog ikke afholdt internettet fra at holde kapløb om at nå til de vildeste fanfortolkninger af den godt to minutter lange mystiske demo. Alt fra miljøbevidsthed til Konami-had lægges til grund for Norman Reedus’ bare bag, og hvad pokker den forsvindende baby skal symbolisere, diskuteres vidt og bredt.
Når jeg fremhæver ‘Death Stranding’ som det hotteste spil ud af E3, så hænger det primært sammen med Kojimas genkomst, og hans tilsyneladende enorme tiltro fra Sony. Han var kronen i værket på messens bedste konference, og fik en dundertale af en velkomst fra en af firmaets topdirektører. Det er tydeligst at han fået frit spil til at skabe et værk snarere end et samlebånds-spil, som han flere gange har givet udtryk for, at hans arbejde hos Konami havde udviklet sig til. Kojima er kendt for at tænke detaljeret og storslået på samme tid, og når han får et af de største udviklingshold i spilbranchen stillet til rådighed, samtidig med at han kun skal koncentrere sig om at udvikle målrettet til én platform er forventningerne, med rette, skruet helt op.
Kojima, Sony og Norman Reedus er alle ingredienserne i en opskrift på et spil der kommer til at omstyrte den måde vi tænker hele spillemediet på, samtidig med at hjerne og controller-vante hænder nok skal blive motioneret grundigt. Jeg kan godt leve med, at vi muligvis kommer til at vente længe på forløsningen. Det bliver uden tvivl værd at vente på.
Læs også: De ti bedste trailere fra verdens største gamingmesse: Fra ‘Battlefield 1′ til ‘Death Stranding’