Minus Me – talenterne slippes fri

I mulden på den danske undergrundsscene spirer utallige mængder af ubenyttet potentiale i international stil, og gårsdagens koncert med det nordsjællandske band, Minus Me, var endnu engang en bekræftelse på, hvor meget man går glip af.

Scenen var badet i rødt lys og en snert af hvidlig tåge da Minus Me blev præsenteret af manageren Victor, alt imens koncerten blev indledt med symfoniske lyde fra tangentdaskeren. Resten af bandet fulgte trop og uden at fortrække en mine slap de deres indestængte talenter fri og lod publikum mærke deres musikalske mangfoldigheder.

Bandet var gennemøvet og havde en suveræn forståelse for at udnytte hvert enkelt medlem – med det resultat, at lyden var tommetyk, fyldig og gennemført stilren. Sangene blev leveret med en overbevisende energi og en smittende indlevelse, og var skrevet med letgenkendelige temaer. Ligeledes var der noget ‘catchy’ over musikken.

I linie med Kashmir har Minus Me sammensat de fleste sange over de samme parametre, med en stabil rytmeguitar, en legende leadguitar cirkulerende om den pompøse vokal i fronten – hvilket dog kunne virke en anelse for forudsigeligt og hørt før.

Selv med de mørkeste solbriller, skinner Minus Me i øjnene som et fremtidig stjerneband og man skal lede længe på hylderne i GUF før man finder et band som dette, der i så høj grad gør et indtryk og har så meget potentiale.

Der er ingen tvivl om, at Minus Me snart huserer de danske playlister, og jeg vil allerede nu opfordre Eik, og de andre pladeansvarlige i æteren om at tage Minus Me ud af bunken, så alle andre kan få glæde af dem.