KLoAK – Full Metal Jacket

Jeg kan vist roligt sige, at mine uskyldige ører føltes voldtaget af den ‘boheme-pik’, som forsangeren i vejlebandet KLoAk kækt betegnede musikken, da han introducerede den.

Alligevel var der noget sært fascinerende over koncerten, som bandet spillede som opvarmning for aftenens to amerikanske bands The Locusts og Orthrelm på Stengade 30 torsdag aften. Bag den hardcore metalliske overflade var der nemlig både personlighed og originalitet.

Mens jeg stod til koncerten og grublede over, hvad musikken egentlig gik ud på, hvad den var et udtryk for og hvor de stærke følelser, som skinnede klart igennem, kom fra, slog det mig, at forsangeren Anders Mogensen med sin optræden mindede mig om et genfærd, der tog til genmæle: genfærdet efter Privat Pyle i Kubricks “Full Metal Jacket” – altså ham, der skyder hovedet af sig selv i første halvdel. Der var noget sødt og uskyldigt over hans fremtoning, som han stod der: en stor knægt med en drenget kasket, hvis optræden på samme tid blev udtrykt med totalt utæmmet aggression.

Det velspillende band bakkede ham stærkt op. De vildeste trommer piskede i baggrunden som maskingeværsalver, og på siderne var han flankeret af guitar og bas, begge i klassisk kampklar punkpositur: spredte ben, fleksede skuldre og en håndtering af instrumenterne, der mindede om soldater i forreste række med bajonetterne spændt på.

Musikken var lige på og brutal fra starten. Melodi var der ikke meget af, snarere en omgang velorganiseret larm. Indrømmet, jeg har aldrig hørt noget lignende. Måske var det garagerock i den alleryderste konsekvens. Måske var det hardcore metalpunk straight outta hell. Men brutalitet eller ej, arrangementerne og forløbet af koncerten i det hele taget var rigtigt godt sat sammen, og bandet præsterede både at fange og fastholde publikums opmærksomhed.

Den go’e halve times koncert blev rundet af med et nummer dedikeret til idolerne i Düreforsøg. Dét nummer var det, der kom tættest på noget traditionelt. Og det siger vel ikke så lidt.