The Breakers – forfriskende svedigt
The Breakers gæstede et stopfyldt Rust lørdag aften i forbindelse med release af deres CD ‘What I Want’. Begivenheden blev markeret med en koncert, der absolut ikke gik stille med døren. The Breakers spiller rendyrket, møgbeskidt garagerock og gør det med rendyrket, møgbeskidt rockattitude.
De fem drenge var alle til lejligheden velklædte i hvide stropundertrøjer og med halvlangt hår og vrængende attituder, opførte de sig på alle måder, som rockmusikere skal gøre, hvis man slår op under “fyr den af på rockmanér” i ordbogen. Der blev arbejdet ihærdigt på sagen, og der kunne nemt have oparbejdet sig en heftig svedforårsaget dehydrering blandt bandets medlemmer, hvis ikke rigelig indtagelse af forskellige alkoholiske drikke, holdt det værste væsketab under kontrol.
De fem medlemmer leverede et show, der kaldte det store smil frem, og det er absolut en af bandets stærke sider. Det var tydeligt at de her svedende, råbende og drikkende fyre, nød det i fulde drag og denne begejstring smittede af på publikum, der fik den rockoplevelse, de var kommet for.
The Breakers spiller en blanding af rock og punk i stil med Ramones og gør det med stor energi og entusiasme. Der blev dog ikke disket op med musik, der fik hårene til at rejse sig af beundring, men det var alligevel en koncert, der ikke vil blive glemt lige med samme. Instrumentalt skal bassisten, der lavede adskillige udmærkede og varierede basgange, fremhæves og selvfølgelig forsanger Tokes energiske præstation. Korarbejdet blev leveret mere eller mindre tilfældigt, sådan virkede det i hvert fald, af de to guitarister og bassisten med svingende kvalitet. Det lød til tider rimeligt skidt, men det skal vel egentligt ikke nødvendigvis gøre det modsatte, når hovedformålet med en koncert er at give den så meget gas som muligt i løbet af lidt over en times tid.
I en tid hvor en stor del af tiltagene på rockscenen er brygget efter forskellige udgaver af jegersåkedafdethele-skabelonen, er The Breakers et tiltrængt forfriskende indslag. De er måske ikke verdens mest begavede musikere eller sangskrivere, men med en begejstring og et udtryk, der holder de gamle rockdyder højt, kan de byde på noget, den danske populære rockscene ikke ligefrem er overfyldt med. Underholdende er de i hvert fald!