Von Bondies

“De buldrer som tomme tønder uden at give nye lyde fra sig”, sagde engang en mand, der ved hvad han taler om. I tankerne havde han de mange garagebands og deres forsøg på at vride mere ud af den engang så virile rockgenre.

At hr. Fridcke specielt tænkte på Von Bondies, ville være en oplagt mulighed at forestille sig. De fire unge Von Bondies’ ‘Pawn Shoppe Heart’ er en prøvelse, hvis man har hjertet bankende for rock med rigtig virilitet og føler glæde ved at blive bare en smule overrasket af nye idéer.

Absolut intet rykker innovativt fremad på de tolv numre, der blot fremstår som ærke-konservativ tomgang. Og det på trods, har White Stripes’ hitformel tydeligvis været i gryden, da ‘Pawn Shoppe Heart’ blev til. Men hvad White Stripes formår i melodi og nuancer, mangler Von Bondies i alle afskygninger.

Derfor, skulle du komme i nærheden af Von Bondies øvegarage en dag, så gør dig selv den tjeneste at dreje nøglen rundt, og send den derefter til Soundvenue der beskyttende vil opbevare den til evig tid.

Von Bondies. 'Pawn Shoppe Heart'. Album. Sire.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af