- »Hun sagde selv, at hun var nervøs. Det må hun endelig ikke stoppe med at være«: Vi anmelder Vegas Udvalgte 2026
- Mews nye forsanger og Rosalía i kloster: Syv meget seriøse spådomme om musikåret 2026
- Deres AI-sang storhitter i Sverige. Men da de hørte, hvad de havde skabt, blev de bange: »Det var et Oppenheimer-moment«
Bettye Swann
På den selvbetitlede opsamling fra Honest Jons Records og Capitol møder vi 22 versioner af Bettye Swanns uforfalskede deep soul, serveret med afdæmpet inderlighed og kolossal styrke.
Vi befinder os i året 1944, hvor Betty Jean Champion fødes, hun debuterer som20-årig, men tiltræder i 1968 hos selskabet Capitol, hvor hun udgiver ‘The Soul View Now’ (68) og ‘Don’t You Ever Get Tired Of Hunting Me’ (69).
Det er disse to deep soul-værker, som udgør nærværende udgivelse, og det er i sandhed deep soul fra tiden, hvor numrene sjældent overskred tre minutter. Bettye Swanns stemme fortolker de tidligere soulklassikere med en ægthed og indføling, som er befriende umoderne og virkelig gør lytteren årvågen. Sangene og den klassiske stil har en renhed, som er enkel og gysende god.
Forestiller man sig Al Green i en mildere variant, er vi ved at være der.Musikken forekommer meget lo fi, og på de mange tidlige countrynumre bør stemningen hos Bettye Swann i hvert fald gøre Norah Jones irgrøn af misundelse.
Forhåbentlig kan Swann få en renæssance, som det er sket for sangeren James Carr, der bl.a. også med covernumre fik gjort opmærksom på soulgenrens eminente skatkammer, som
er inficeret med udødelig kvalitet. Med Bettye Swanns opsamling er der nu tilføjet et oplagt dokument fra en kvinde i det ypperlige soulselskab.
Bettye Swann. 'Bettye Swann'. Album. Honest Jons.