Jimmy Edgar
Detroit har haft meget at byde på bl.a. en enorm bil industri, Motown og Eminem med hele D12 slænget. Men hvad der er mere vigtigt, tehcnoen, hvis fødsel mange mener, at Detroit er hjembyen for. Ydermere har de også Jimmy Edgar, en ung gut på bare 21 somre, der allerede har udgivet musik under alter egoerne Michaux og Kristuit Salu vs. Morris Nightingale, og i januar også under eget navn med EP’en ‘Acces Rythm’.
Jimmy Edgar har spillet musik siden han var lille. Han lagde ud med jazzperkussion og trommer, men når man vokser op i Detroit, og er nysgerrig, er det svært at undgå technoen. Og når man nu er i gang, kan man jo lige så godt lade sig inspirere af alt andet der rør sig omkring en. Det er lige netop hvad Jimmy Edgar har gjort. Elektro, hiphop, techno, r’n’b, jazz og house – bland disse inspirationskilder og du har ‘Bounce, Make, Model’, Jimmy Edgars første reelle album.
Albummet er et glimrende eksempel på genren glitchy tech house, eller micro house som den også kaldes. Micro house er en blanding af house og techno – fra housen kommer den funky lyd, discoen, hiphoppen og jazzen, og fra technoen de minimale lyde og de knivskarpe trommer.
Lige som coveret til albummet er lækkert og minimalt, er lyden det også. Edgar formår via eksperimenterende, haltende rytmer og skæve loops på bedste vis at føre lytteren ind sit eget drømmende univers. Allerede første nummer, ‘I Wanna Be your STD’, forfører lytteren med en dyb, dyb bas, skarpe trommer og hviskende stemme. Der er her lagt i ovnen, til en forunderlig rejse frem og tilbage mellem housens Chicago og technoens Detroit.
Det behagelige jazzede nummer ‘LBLB Detroit’ er heller ikke lige til at komme uden om. Igen er trommerne skarpe, men denne gang er der en stemning og følelse, som borer sig ind i marv og ben, et elektronisk lydbillede af hvor hedt sex kan være.
Albummet sluttes af med ‘Inner Citee Color reprise’ og her er det hele: Scratch, skarpe trommer, svævende synth og skæve loops, det hele er skåret op hist og her, for derefter at slutte af i et inferno af støj. ‘Bounce, Make, Model’ har meget at byde på, fra up- til down-beat, men det er desværre alt for kort, og allerede efter seks numre er det hele forbi.