Roskilde 05: Mylo – et elektronisk stjerneskud
Mens solen stadigt skinnede, var der tidlig lørdag aften fest til de fremmødte i Metropolteltet, der i selskab med Mylo fik et brag en oplevelse på desværre kun 60 minutter.
Den unge skotte tog fra start af fat og fyrede op under et begejstret publikum. ‘Destroy rock and roll’ var budskabet, og med konstant tungtliggende basgange og hårdtslående housebeats skabte Mylo sin helt egen skotske electrohouse.
Med sig havde Mylo et tre mand stort orkester, der på bas, elektronisk percussion, guitar og programmering, sørgede for en elektronisk oplevelse udover det sædvanlige. Mylo selv var aftenens ubetingede stjerne, og han vil lyse mange år endnu. Den unge skotte har tæft for fest, og sammen fik vi skudt lørdag aften af med manér.
Koncert.