Traening

At lytte til Traenings posthume ep er lidt som at se billeder eller video af en kær afdød. Det gør lidt ondt. Man føler afsavn og tænker på, hvor meget mere tid, man burde have haft sammen. Men heldigvis vækker det også gode minder. Minder om stunder, der altid vil betyde noget.

For eksempel vil jeg aldrig glemme en Traening-koncert på Vega, hvor én af deres venner lavede noget af det bedste lys, jeg har set. Det var simpelt. Scenen var badet i grønt, mens forsanger Marie Eline Hansen havde blidt spot på sin røde retrokjole, så hun stod lige så kontrastfuld, som hendes bløde vokal gør det mod Traenings støjende poprock instrumentering. Det var smukt.

På den måde er ep’en et varmende minde om et af landets mere interessante undergrundsnavne, der desværre gik hvert til sit, inden de for alvor fik lov til at vise, hvad de duede til. Rent musikalsk fortsætter udgivelsen på mange måder, hvor debutalbummet ‘Better Than This’ slap, og de fleste numre vil da også vække genkendende fodvippen hos fans, da de er gamle koncertkendinge.

Og så sætter ep’en endnu en gang spørgsmålstegn ved, hvorfor Traening egentlig aldrig formåede at skabe bredere interesse. Sangkomponist Hans Emil Hansen har et veltrænet hitøre og har altid vist stort potentiale indenfor støjpopppens lækre blanding af larm og blidhed. Specielt på up-tempo-siden gør dette sig gældende, som numrene ‘Because She’s Worth It’, ‘You Think You Know’ og ‘The Self-Sufficient Boys’ er endnu et par gode eksempler på. Her er catchy guitarriffs og trommer i fed kontrast til Marie Elines nærmest arrogant tilbagelænede vokal.

Men det er altså slut, og der er kun minderne tilbage. Men de er heldigvis gode.