Tarwater – prærie-electronica og berliner-stemning

Uden laptops, blot med loops tilsat håndspillet ekvilibrisme, red de to elektroniske fætre Ronald Lippok og Bernd Jestram ud over postrock-stepperne på Rust fredag aften.

Og netop den diskrete dynamik på scenen, i natklubmørket med det tæt skårne blå lys, hvor Jestram styrede bassen og Lippok sang og sampler, fik den tyske duo’s materiale til at løfte sig flot. Specielt deres seneste album-udgivelse, ‘The Needle was Traveling’, der udkom i foråret, kan med sine mange rene horisontale forløb være svær at indtage hjemme i sofaen, men med et imponerende lydbillede, der understregede detaljerne i landskabet og på samme tid lod det markante tilbagelænede groove spille helt igennem, var forførelseseffekten sikret.

Med storladne disco-stykker, hvor den mørk-tonede inspiration fra et forbillede som Depeche Modes Dave Gahan ikke fornægtede sig, fine rockflader tilsat samplede guitarer, lette western-strøg, pop-passager a la Lali Puna og ikke mindst stryger-klasikkeren ‘The Watersample’ med sin næsten David Lynchske stemning og en baslyd, der kunne være lånt fra Portishead, kom de vidt omkring.

Rulleteksterne til koncerten skrev de med to ekstranumre, der selvom de lige gav det over gennemsnittet begejstrede publikum den sidste dosis koncentrerede berliner-stemning, også definitivt understregede den bredde i settet, der betød at stemningen aldrig kom til at gå helt op i en spids.