Clap Your Hands Say Yeah

Nogle gange kommer der noget rigtig friskt og originalt ud af genbrugmaskinens affaldskværne. I New York har fem drenge klappet sig frydefuldt i hænderne over de sidste 40 års rockmusik fra hjembyen og råbt et “yeah” til både den rebelske rock og ikke mindst det våde og glimtende blik i øjet, debutpladens 12 energi-bomber spilles med.

Det er rester fundet ved det store æbles musikalske affaldskværne, Clap Your Hands Say Yeah klapper i hænderne af fryd over at have fundet og sat sammen på ny, når de med en stemmeføring som byens intellektuelle firser-guru David Byrne spiller en rock, der er mere skæv end tidlige Jim Jarmusch-film og mere charmerende end Broadways samtlige feel happy-musicals.

Og klap bare med i hænderne over de fandens mange gode melodier, der lumsk og forførende lægger sig lidt laid back bag den hurtige puls med sin skæve gangart, imens de charmerer sig helt ind i bag dine ører for at blive der. Det er underholdende nye venner, du lukker indenfor.

Godt nok har drengene i grunden blot leget med gammelt materiale, men lyden er alligevel herlig forfriskende, og føles som blev den skabt i det øjeblik, Velvet Underground rullede deres første joint og Talking Heads tænkte den første dybe tanke. Men i grunden løber Clap Your Hands Say Yeah bare rundt i gaderne og spiller forførende, glad rock imens de råber et stort “Yeah”!