Ballet Mécanique

Det var en sand dansk rockbegivenhed, der fandt sted i går: For 25 år siden udsendte den hyperproduktive Martin Hall med sin første gruppe Ballet Mécanique albummet ‘The Icecold Waters of the Egocentric Calculation’ – og Poul Borum udråbte det straks til at være et rockhistorisk værk af dimensioner.

Albummet blev hurtigt uopdriveligt og kunne kun erhverves, hvis man pungede ud med 800-1000 kroner på en plademesse. Nu er det for første gang ude på cd i en re-mastereret laber dobbelt-cd-bog med et bevidst layout a la Joy Divisons dobbelte livealbum ‘Still’.

Cd’en består af det oprindelige Ballet Mécanique-album, liveudgaver af numrene fra gruppens lynkorte levetid fra marts 1981 til oktober 1982, samt P3-indslag fra Roskilde Festival i 1981, opløsningsdeklarationen i Saltlageret og nummeret ‘Intellectual Self-Mutilation’. Inkluderet er sågar en booklet med tekst af DR Kulturs Søren E. Jensen.

Udtrykket er stærkt eksperimenterende med patos, selvhøjtidelighed og en lind støj, der lyder som én lang finger til de politiserede 70’ere. Den dengang godt 17-årige Hall tog sig af alt fra tekster og balalajka til guitar, flygel og bånd og skabte sammen med trommeslageren Michael Karshøj og Morten Versner på violin og bas et virrende, mystisk og kompromisløst nyrockalbum, der stadig er en prøvelse, især hvis man skruer højt op.

Undertegnede hørte selv til dem, der i 1981 fulgte op på pladecoverets opfordring om at skrive efter teksterne. De kom så fra Hall og Jesper Reisinger, men intet blev klarere af dét. Numre som ‘An Attempt of Interruption’, ‘Leathern’ og ‘Veins’ skilte sig ud, og gør det stadig. Alle albummets ni engelske numre stritter af absurd ordbogsengelsk-volapyk, der selv er en del af det totale lydudtryk. Gotik, repetitive violiner, buddhistisk klangkrydderi krydres med med båndstøjsløjfer og punk. På ‘Veins’ brøler Hall sensitivt igennem: »Demand a religion of love / Demand openness!«. Så kan vi lære det!