Patrick Wolf

Patrick Wolf har på sine to forrige plader været som et barn sluppet løs i de voksnes slikbutik, hvor han skulle pille og smage på alt fra syrlige strygere, lakridssort goth og elektroniske bolsjer fra Warp. Med sit tredje udspil, og det første på et stort selskab, er den 23-årige knægt dog næppe kommet på diet.

I stedet får vi mere af det hele. Vi får børnekor og hylende ambulancelyde på vej væk fra katastrofens industrielle klange i ‘Accident & Emergency’, fortabte klaverballader fra vindblæste, forladte legepladser, dundrende soul-pop med ukulele generøst tilsat håndklap, og på duetten ‘Magpie’ bidrager Marianne Faithfull med frygtsom, følelsesladet dommedagsstemning. I sangen ‘Bluebells’, der smukt sammenblander sanseligheden ved naturens og kærlighedens endelighed og opblomstring på ny, får vi tilmed fyrværkerier!

Allerede da han var blot 11 år begyndte multiinstrumentalisten Patrick Wolf at optage sit violinspil, og satte dermed nysgerrigt af sted på sin flugtvej væk fra en virkelighed fattig på fantasi ind til sit magiske gemmested, hvor han som prinsen på den sorte hest dirigerer noget så yndefuldt perfektionistisk, at han næsten rører ved den stjernehimmel, han rækker ud efter. Nogle vil synes ambitionsniveauet er for ophøjet patetisk – måske vil de have ret – men hvem kan modstå barnet, der tilbyder dig sit store hjerte lavet af gelé, fordi det ikke har nænnet at spise det? Som en delikat nydelse, man dvælende bør værdsætte, er dette værk et at lade sig opsluge af.