Findlay Brown

Der render tilsyneladende en pige rundt i København med navnet Marie Nielsen. Dem er der ifølge Dansk Statistik cirka 1.000 af her i landet, men hende her må nu være ekstraordinært bedårende. Hendes kæreste, den unge engelske sanger, Findlay Brown, har i hvert fald skabt et sandt og åndeløst mesterværk i hendes navn. Hold da kæft, mand, Marie Nielsen må sgu være noget af en pige.

Mens dele af ‘Separated by the Sea’ vil lede dine tanker hen på Simon & Garfunkel, Nick Drake og britisk folk revival, er det den psykedeliske tone, som hele tiden strømmer gennem Findlay Browns sange, der for alvor gør dette album til en ny milepæl i folkmusikkens lange historie. Det er tydeligt, at albummet er skrevet af en mand, der består af lige dele savn og solskin, og tricket er at få begge dele til at gå hånd i hånd – det skal det jo gerne gøre, når man forsøger at få tilværelsen og langdistance-forholdet til at hænge sammen.

Findlay Brown befinder sig imidlertid bedst i gråzonen mellem himmel og helvede, og når det sted omsættes til musik – som på ‘But You Love Me’ og ‘Losing the Will to Survive’ – skaber han en magi, hvis lige ikke er hørt siden Jackson C. Frank sang om ‘Milk & Honey’ i 1965. Og der begynder man så småt at indse, hvilket imponerende værk denne arme englænder har skabt i kærlighedens og elendighedens navn.