Apostle of Hustle

Det andet album fra Broken Social Scene-frontmanden Andrew Whitemans sideprojekt er stemningsmættet og eksperimenterende poprock tilført lyden af Cuba – og endnu et bevis på, at den uortodokse, canadiske poprockscene er langt mere eksperiment end den er pop.

Flere numre på pladen har popmelodien som grundstruktur, og man nynner med fra første anslag. Men popmelodierne tilføres spændvidde og holdbarhed, fordi Whiteman garnerer med eksperimenter og hyggestøj fra sit band Broken Social Scene og Cuba-flirt fra sin tid i Havanna. Whitemans to måneder lange ophold på Cuba kunne høres på Apostlenes første album, ‘Folkloric Feel’ (2004), og siver også gennem denne gang, som et tørt vindpust, lyden af guitarre, salsa i støvet og udrangerede dollargrin, som glider forbi pastelfarvede facader.

Spændvidde er et af nøgleordene for albummet. Fra de dårende dejlige trallerier i ‘Cheap Like Sebastian’ gennem det melankolske orgelslør i ‘The Naked & Alone’ til den cubanske guitarrock i ‘¡Rafaga!’. Trods spændvidde og genremæssige sidespring bevarer skæringen en iørefaldende lettilgængelighed sammenlignet med de til tider komplicerede lag-på-lag flader, som flere steder kendetegner Whitemans kludetæppekompositioner i Broken Social Scene. ¡Cómpralo, compañero!