M.I.A.

Hun tog kritikerne med storm og nedlagde ganske enkelt dansegulve verden over, da hendes eksplosive debutalbum ‘Arular’ blev udsendt i 2005. Rytmerne var rå og sprælske, men det der forførte lytterne, var i høj grad den 31-årige M.I.A.’s personlighed, som afspejlede hendes opvækst i et borgerkrigshærget Sri Lanka. Teksterne var stærkt politiske og de slagordsagtige omkvæd effektivt fængende. Nu er den imødesete opfølger på gaden – ligeså politisk og mindst ligeså uortodoks.

Egentlig skulle den allestedsnærværende hitmager Timbaland have stået for musikken, men M.I.A. blev nægtet indrejsetilladelse til USA, og da Timbaland ikke kunne lokkes til Afrika for at indspille, blev samarbejdet sat på hold. Det skal hun nu ikke være ked af, tværtimod. For i stedet er ‘Kala’ blevet til forfriskende fremadskuet musik indspillet og inspireret af så forskellige lande som Indien, Angola, Australien, Japan og Sri Lanka.

Grime, electro og hiphop blandes med etniske horn, stammetrommer og et væld af udefinerbare lyde, og øverst regerer M.I.A.’s messende rap/sang. Albumåbneren ‘Bamboo Banga’ er et progressivt electro-rave-nummer, der markerer hendes kraftfulde tilbagevenden, singlen ‘Jimmy’ er Bollywood-disco for fuld udblæsning og udgør albummets eneste poppede islæt. På ‘Hussel’ sætter den 18-årige gæsterapper Afrikan Boy sine dagligdags problemer på tavlen, og ‘Mango Pickle Down River’ introducerer verden for et par rappende aboriginal knægte over et tungt didjeridu-båret beat.

Det er den tredje verdens og undertrykte folks hverdag, M.I.A. her sætter på dagsordenen, og det er prisværdigt. Resultatet er tungt og larmende verdensmusik anno 2007, der næppe kaster så mange hits af sig, som Timbaland ville have rystet ud af ærmet, men i M.I.A.’s tilfælde er den slags heldigvis ligegyldigt.