Emma Pollock

Med et års forsinkelse lander Emma Pollocks solodebut på 4AD på hylderne. Muligvis kender du hende som sangfugl i skotske The Delgados eller som medejer af pladeselskabet Chemikal Underground, der sørgede for, at verden ikke gik glip af Mogwai og Arab Strap.

Der er altså lagt op til soloeksamen. Den gode nyhed er, at Pollock har lavet et album, som er en skøn forlængelse og videreudvikling af den ligeledes sugende svulstige og melankolsk beskedne lyd fra hendes tidligere band. ‘Paper and Glue’ og ‘Adrenaline’ byder på en kompositorisk dybde, der er ambitiøs, uden at blive svælgende. Løftet frem af klaver, samt Pollocks bedårende stemme, der hviler over hele pladen og virkelig kommer til sin ret i den spartanske ‘Limbs’ og den sindsoprivende flotte ‘Fortune’.

4AD er et naturligt valg for udgivelsen, da den ligger tæt på Pollocks nye pladeselskabskollegaer Kristin Hersh og Tanya Donelly. Ukrukket, ligefrem og stabil sangskrivning.

Indie-talebanere, som fulgte The Delgados fra starten, kan, med vis rette, beskylde Pollock for at forlade rødderne i den alternative scene for mere pæn radiovenlig musik. Men med så glimrende gennemførte sange, må enhver medgive, at det ville være så dejligt, hvis Pollock kunne erobre en portion af det publikum, som spenderer skillingerne på de kønsløse og sterile kunstige divaer, der foræres uforståeligt megen plads for tiden.