k.d. lang

k.d. lang er tilbage. Ikke med bulder og brag, for det ligger ikke til den erfarne kvindes temperament og musik. I stedet er hun tilbage med et album, der med sparsom instrumentering og masser af atmosfære understreger hendes status som en emotionel og vedkommende sangskriver og vokalist.

Country-undertonerne er der stadig, omend langs vokal som sædvanligvis er blid og læner sig op af en jazzet poplyd, som specielt Norah Jones har gjort populær. Her hører sammenligningen dog også op. For hvor Jones mest begår sig som yndigt, men lidt livløst baggrundstapet, har lang en smuk autencitet og glød, der forlanger opmærksomhed. Vokalens fremtrædende plads i lydbilledet bevirker desuden, at de enkle, men eftertænksomme tekster springer ud i fuldt flor som i ‘I Dream of Spring’, hvor teksten »This world is filled with frozen lovers/ their sheets and beds are frightfully cold« blidt, men bestemt synges, så kulden kan mærkes helt ud i fingerspidserne.

Pladens elleve sange holder alle et højt niveau uden de helt store armbevægelser, men intet står for alvor ud fra mængden. Klangene klinger af country, men den klassiske musik ligger konstant som undertone og holder styr på de små indslag af blues, jazz og pop, som lang disker op med. Det er dog som om, at der overdoseres med de blide strygere, der ind imellem tager lidt for meget af numrenes intensitet og i stedet sovser dem unødvendigt ind. Med ‘Watershed” beviser k.d. lang dog, at 25 år i branchen ikke nødvendigvis resulterer i hverken metaltræthed eller en leflen for laveste fællesnavner, og den canadiske kvinde er mere vedkommende end nogensinde.