Morcheeba

Med lidt ond vilje er det ikke svært at mistænke Morcheeba for at tænke mere på salgstal end kunstnerisk udfordring; seks millioner eksemplarer af deres indtil videre fem plader er der langet over disken rundt omkring i verden. Og så mange glade lyttere kan vel ikke tage fejl? Svaret må blive et stort og rungende »tjaahh«. For hvis der intet er galt i at betragte musik som en forbrugsvare på lige fod med fredagsguf, håndbajere og lidt god familieunderholdning på tv, er Morcheebas nyeste udspil ‘Dive Deep’ slet ikke så ringe endda.

Her er intet, der overrasker, chokerer eller blot får lytteren til at løfte et øjenbryn. Pæne velkomponerede melodier pakket ind i ligeså pæne produktioner. Der flirtes lidt med americana og fransk 60’er-feeling, men ikke noget der skaber uro eller røre i andedammen.

Det eneste nummer, der skiller sig markant ud, er ‘One Love Karma’, hvor Morcheeba i et anfald af nostalgi forsøger at genfinde deres rødder i en nærmest demonstrativ triphop-pastiche – det skulle de have ladet være med. Og de tre numre Thomas Dybdahl beriger med sin fantastiske vokal, er desværre ikke nok til at løfte hele albummet.

Når alt dette er sagt, er ‘Dive Deep’ slet ikke noget ubehageligt bekendtskab. Blot et af de flygtige af slagsen, der aldrig udvikler sig til et venskab.