Erik Levander

Det har været lidt af en kamp for svenskeren Erik Levander at færdiggøre sit andet album. Midt i processen døde hans harddisk, og med sig i dybet tog den et halvt album. Pladeselskabet Rumraket, startede en indsamling, der skulle rejse penge til reparationen, men selvom mere end 60 mennesker bidrog, stod harddisken ikke til at redde. De gavmilde donorer blev i stedet sponsorer for det album, der nu endelig udkommer på netop Rumraket.

Det nærliggende spørgsmål er så, om donorerne har fået andet end god samvittighed for pengene. Desværre er det korte svar, at pengene nok godt kunne være givet bedre ud. Det er ikke som sådan noget dårligt album, blot en af de noget anonyme electronica-affærer, der bevæger sig mellem mørk ambient og glitchet electronica, og som man efterhånden har hørt magen til rigtig, rigtig mange gange før.

Det er altså ikke et album, der på nogen måde kan genere nogen. De mere eller mindre storladne ambientflader fungerer fint som baggrundsmusik, men man glemmer dem ligeså hurtigt, som man glemmer udspillets lidt forudsigelige forsøg på at sample og støje sig til kant.

Albummet er dygtigt produceret og fungerer glimrende på et par numre, som for eksempel ‘Hitta Hem’, men der er langt mellem højdepunkterne, og noget stort væsen gør det sjældent af sig.