Elbow

Det kan være svært at holdet dampen oppe for et dygtigt britisk band, når pressens opmærksomhed først og fremmest centrerer sig om enkelte musikere, ofte kun på grund af overdrevent alkohol- eller stofmisbrug. Men når et band som Elbow formår at holde en konstant høj kvalitet på alle sine udspil, var det måske på tide, at fokus igen kom på de bands, der først og fremmest koncentrerer sig om musikken.

Fjerde album fra Manchester-bandet cementerer nemlig gruppens status som et af de stærkeste kort, britisk rock har at uddele lige nu – og det skyldes ikke mindst forsanger Guy Garves hypnotiserende stemme, stærke tekster og bandets atmosfæriske og varme lyd.

Åbneren ‘Starlings’ heftige vekslen mellem det stillestående og bombastiske fungerer som en god indgang til de stemninger, som fremmanes på albummets resterende ti numre, der stort set ingen svaghedstegn viser.
Det kan være svært at genrebestemme Elbow nøjagtigt, for kompositionerne ligger i grænselandet mellem storladen rock og en form for drømmende pop, der inkorporerer dyder fra blandt andet klassisk musik.

Slutproduktet denne gang er blevet gruppens indtil nu mest vellykkede plade, og musikken går i sine bedste stunder op i en højere enhed, der matcher og komplementerer de tre foregående udspil. Gamle fans kan roligt glæde sig til mere kvalitet, mens nye fans uden tvivl kan stå på her og arbejde sig tilbage i bandets historie.