Those Dancing Days

Når den danske vinter venter lige rundt om hjørnet, er det godt, at der er bands som Those Dancing Days til at minde en om, at solen ind i mellem også skinner. For er der en ting, som den svenske girl-group udstråler, så er det en boblende melodisk varme, der emmer af lange, lyse sommernætter.

Alligevel kommer Stockholm-kvintettens debutlangspiller ‘In Our Space Suits’ aldrig helt i mål. For trods den uimodståelige charme er der noget, der halter, selvom det umiddelbart er svært at sætte en finger på gruppens rendyrkede og ærkesvenske indiepop. Åbningsnummeret ‘Falling in Fall’ illustrerer meget godt problemet: Trods et godt drive, godkendte harmonier og pletvise blæserdryp kommer melodien aldrig op i gear. Og så ender livtaget som noget, der mest af alt minder om en hektisk stiløvelse.

Andre steder – som på den perlende ‘Run Run’, den uimodståelige ‘Actionman’ og ‘Hitten’, der allerede sidste år skabte røre i indie-andedammen – tager femkløveret heldigvis stikket hjem. Men det ændrer ikke ved, at for mange af albummets 12 sange virker for svage og ufærdige i kompositionerne, hvilket er svært ikke at kæde sammen med bandmedlemmernes unge alder (de har netop færdiggjort gymnasiet). Så med fare for at lyde som en gammel og bedrevidende onkel-type, så er rådet herfra, at Those Dancing Days næste gang slår koldt vand i det ungdommeligt bankende blod og koncentrerer sig mere om sangskrivningen. Så skal det nok blive godt.