Wavves

På en bølge af Pitchfork- og blogskabt hype rider den 22-årige dagdriver og sangskriver Nathan Williams ind på scenen. Opvokset i San Diego med et skateboard under den ene arm, en smadret guitar under den anden og en evig udsigt til Stillehavet er Wavves, som Williams også kalder sig, indbegrebet af utilpasset og tilbagelænet californisk ungdomskultur. Måske er det også derfor, at ‘Wavvves’ minder mig om soundtracket til en Larry Clark-film, manden bag ungdomsklassikere som ‘Kids’, ‘Bully’ og ‘Wassup Rockers’. Albummet er simpelthen lyden af rodløs og rå ungdom tilsat en allerhelvedes skrabet og hjemmebrygget produktion.

Når Nathan Williams er bedst, laver han melodisk slackerpunk, der er Jay Reatard værdig. Numre som ‘So Bored’, ‘No Hope Kids’ og ‘Gun in the Sun’ er fænomenale popsange, der retfærdiggør hypen. Derimod er instrumentale støjeksperimenter som ‘Rainbow Everywhere’, ‘Goth Girls’ og ‘Killr Punx, Scary Demons’ nærmest umulige at holde af, og man kan undre sig over, at Williams overhovedet har taget dem med. Det kan skyldes, at ‘Wavvves’ er Williams andet album på kun et halvt år, og at alt, der er blevet optaget i den korte periode, er kommet med på albummet.

Det er selvfølgelig rimelig lo-fi at inkludere, hvad der lyder som leftover-feedback, men det er altså ikke videre givende at lytte til. De få fejlskud ødelægger helhedsindtrykket en smule men ændrer ikke på, at ‘Wavvves’ er et album der, når det er allerbedst, er punkrock af den fineste slags.