Super Furry Animals

Siden debutalbummet ‘Fuzzy Logic’ fra 1996 har walisiske Super Furry Animals budt på et musikalsk sammensurium af psych, prog- og glamrock, lalleglade Beach Boys-harmonier og elektroniske krumspring. På gruppens niende studiealbum er den velkendte legesyge og spontanitet intakt, men frontmand Gruff Rhys og co. har overkommet tidligere tiders problemer og skabt et sammenhængende album uden at give køb på bandets skæve musikalske lyd.

‘Dark Days/Light Years’ er det SFA-album, der har manglet efter en række svingende udspil fra Cardiff-bandet. Allerede fra åbningsnumret står det klart, at der er tale om et kollektivt album, hvor hele bandet flittigt inddrages som kor i modspil til Rhys’ vokal. Det drypper af spillelyst, og det kan næsten høres, hvor meget waliserne har moret sig under indspilningerne. De groovede og maniske ‘MT’ og ‘Where Do You Wanna Go?’ giver lyst til at stikke skraldgrinende af fra virkeligheden, den tyske staccato-rap i ‘Inaugural Trams’ får en til at springe i festlige cirkler, mens det orientalske guitarriff i ‘The Very Best of Neil Diamond’ genvækker hashomtågede flower power-tider.

‘Dark Days/Light Years’ er et solidt soundtrack til en spontan, skør og funkadelisk forårstur i det grønne, hvor du aldrig ved, hvad der gemmer sig af løjer bag næste bakketop. SFA’s evindelige trang til at fremmane gode stemninger bliver dog i længden sukkersød, og lytteren rådes derfor til at indtage det nye album som små kulørte lykkepiller, når hverdagen bliver for farveløs.