Ebony Bones – farveglad vildkvinde

Rygterne om et karneval-lignende sceneshow var løbet i forvejen, og den ekstravagante farvepalet var da også taget i brug, da den engelske sangerinde med følge indtog Voxhall iført tøj, der kunne være stjålet fra garderoben til en ‘Starwars’-film.

Med firkantede oversize-armvinger og en attitude, der kunne skræmme en velvoksen sømand, sprang Ebony Bones bogstaveligt talt ind på scenen, hvilket markerede en energisk start på koncerten. Hun er vanvittigt interessant at iagttage. Farer frem og tilbage med et blik der skærer igennem alt, og det er lige før, man dukker sig for at undgå øjenkontakt.

Efter 20 medrivende minutters underholdning begyndte det dog at knibe for den stærkt karismatiske kvinde. Energien blev ikke rigtigt kastet tilbage fra det lille publikum, og det var tydeligt, at hun manglede deres opbakning for at holde dampen oppe. De vildeste kor/danse-piger i mands minde gjorde bestemt deres, men sangene savnede lige det bid, de har på album. Især trommerne lød flade i forhold til den sprælske lyd på debuten ‘Bone of My Bones’. Udtrykket blev for ensartet, og man oplevede ikke på samme måde den store variation, der ellers kendetegner hende musik, og uden den stod sangene lidt tyndbenede tilbage. Og der hjælper selv et maskebal ikke.