Antipop Consortium

Efter opløsning og seks års pladepause er Antipop Consortium tilbage. Og seks år har på ingen måde kogt vitaliteten ud af leftfield-hiphoppens gamle (avant)garde. De lyder stadig tidssvarende. Eller rettere, de lyder af en nær fremtid. ‘Fluorescent Black’ er futuristisk, urban og en menneskelig idolisering af maskinen. »I was born electric«, lyder det.

Vigtigst af alt, så har M. Sayyid, Beans og High Priest stadig deres flow locked down, og rimene falder velvalgt og abstrakt. Selv om teksterne primært handler om, hvor fede de selv er.

Det hele sparkes blæret i gang med ‘Lay Me Down’, der i 30 sekunder lyder som Mars Volta på samples og trommepads, inden guitarfræset cuttes af, og en tung synth og syntetiske rytmer tager over med: »Hold that, I’m bangin’ till your eyes roll back,« og sætter scenen for comebacket.

Siden 2003 har Detroits undergrundscene vokset sig stor, kantet og beskidt, og det høres på numre som ‘Reflections’, der kunne have været signeret Black Milk. Men producer Earl Blaize bestemmer selv, hvordan han lyder, og det er med masser af metalliske synths, tilbagetrukne vokalsamples og opklippede rytmer, der falder lige i hælene på rapperne.

De eksperimenterer på kanten af det vedkommende, og derfor virker en regulær, mundret banger så meget mere effektivt. Som ‘Volcano’ eller ‘NY to Tokyo’ med labelmakker Roots Manuva. Der er nogle fyldnumre undervejs, men med 17 tracks er der også nok at vælge fra.