Thomas Buttenschøn

Et break up-album kan være en god idé. Kunstnere fra Bob Dylan til Beck har bevist, at der i forliste parforhold ligger en inspirationskilde, som i de rette hænder kan føre til stor kunst. Nu har en af dansk singer/songwriters glade drenge, Thomas Buttenschøn, kastet sig ud i genren på sit tredje album ‘Køter’. Om tragedien er opdigtet eller oplevet på egen krop og sjæl er dog uvist.

Man skal elske Buttenschøns kække, særprægede stemme og de til tider revyagtigt fjollede tekster for at holde af ‘Køter’. Som i åbningen ‘Køter (Prolog)’: »Vi nåede til en fin station / Hvor hun smed mig af / Uden jeg kendte nogen / Og jeg følte mig ensom og forladt / Lidt ligesom Stein Baggers kone«.

Selvom break up-temaet på ‘Køter’ har ført Buttenschøn ud i et mere dystert udtryk, er albummet stadig gennemsyret af hans særlige kækhed, som man nok enten forelskes i eller finder kvalm. Denne anmelder må indrømme at høre til sidstnævnte. Værst bliver det på den lummert flirtende blues-duet med sangerinden Alice Carreri ‘Baby du er så fræk’, hvor man i omkvædet føler sig hensat til et gymnasium-melodigrandprix.

Musikken svinger ellers sine steder fint, og Buttenschøn mæsker sig i referencer til Den Gale Pose, C.V. Jørgensen og Thomas Helmig. Ja, faktisk medvirker Helmig med sin guitar på førstesinglen ‘God Damn’. Men resultatet skæmmes alligevel af for mange platheder på et album, der med sit tema ellers lægger op til mere tyngde. Det ville klæde Buttenschøn, hvis han turde tage sig selv mere seriøst.