Them Crooked Vultures – Oranges krumryggede overmænd

Selv om verden mangler rockbands, der kan lægge Orange Scene ned med ét sølle album i ryggen, så beviste Them Crooked Vultures, at manglen på habile rockbands skyldes alt andet end manglen på rockstjerner.

For hvor supergruppen på debutalbummet udviste tendenser til at lade flere numre trække ud i en evighed, så var oplevelsen helt anderledes live. Den blytunge rock var intakt, men også sprængfarlig og helt afsindigt velspillet. For hvor en Queens of the Stone Age-koncert godt kan lyde som ti elefanter, der forsøger at trampe hinanden ihjel på scenen, så har Homme sammen med især Led Zeppelin-bassist John Paul Jones opnået en særligt tilbagelænet og monster-groovy energi, der for alvor gav bandets sparsomme albumoutput luft under de fuldfede gribbevinger.

‘Gunman’ var ren disco for rockfolket, imens ‘Bandoliers’ – som så mange andre af aftenens numre – demonstrerede hvor fuldstændigt overlegen en sanger, Josh Homme er. Narkohymnen ‘Spinning in Daffodils’ og ‘Scumbag Blues’ tikkede begge ind på over ti minutter, men med benhård hånd fra bandets side blev det aldrig kedeligt.

Hvor man kunne have frygtet en ørkenvandring af endeløse guitarsoloer, viste de sortklædte gribbe i stedet deres gigantiske vingefang, der strakte sig langt udover Orange Scene, der mødte sine overmænd i de krumryggede ådselædere.