The Gaslamp Killer

På sin tredje ep leverer The Gaslamp Killer lige præcis det, en ep skal leverer. Over fem buldrende beskidte og næsten udelukkende instrumentale numre, demonstrerer han legesyge og stor idérigdom. Og først og fremmest efterlader han lytteren med en stor lyst til at høre mere.

Gennem sit produktionsarbejde på ’A Sufi and a Killer’ for Gonjasufi er 2010 blevet året, hvor et større publikum har fået ørene op for den californiske beatsmed. Her betaler Gonjasufi velvilligt og let genkendeligt tilbage i form af vokalbidrag til ’When I’m in Awe’, som dog mest virker som en b-side fra ’A Sufi and a Killer’, og hører til det mindst interessante bidrag.

I stedet er det numre som ’Fun Over 100’ og ’Carpool Dummy’, der – nærmest bogstaveligt talt – tager kegler. De kollageagtige beattryllerier viser tydeligt, at The Gaslamp Killer har lyttet en del til DJ Shadow og El-P, men han formår alligevel at sætte sit eget umiskendelige aftryk. Melodierne er sparsomme, men til gengæld oser hvert enkelt nummer af et organisk og uimodståeligt groove, der er under konstant udvikling. Som på den over seks minutter lange ’Shattering Inner Journeys’, der lyder som en lang computermanipuleret jamsession mellem ti forskellige trommeslagere og et gammelt 8-bit keyboard.

Ep’en er kaotisk og flagrende, men på samme tid særdeles sammenhængende. Hvis The Gaslamp Killer strammer det hele en smule op og smider en rapper som Doom indover, kan der ligge guld og glimte for enden af regnbuen.