Hyetal

Hyetal er ikke bange for store armbevægelser. Ja, det meste af outputtet fra Bristols producerskare sigter efter netop armbevægelser, men sigtekornet er som regel rettet mod publikum. David Corneys tilgang er mere indadvendt, og på ’Broadcast’ giver han de kunstneriske ambitioner frit løb.

Der er ingen tvivl om, at Hyetal er dygtig til at sætte stemningsfyldte lydlandskaber sammen. Vi bevæger os gennem et mørkt, dystert, industrielt univers med rungende trommer og monotont pulserende synthesizere. Der bliver smurt tykt på, og de lette akkorder på ‘Beach Scene’ giver kun et øjebliks pusterum, inden jagten fortsætter på ‘The Chase’. Til trods for Hyetals dramatiske iscenesættelse udvikler lydbilledet sig dog alt for lidt, og den konstante paranoia bliver lettere ensformig, når byggeklodserne altid er de samme.

Corneys livtag med den mere afdæmpede og malende dubstep er et betryggende tegn på, at genren stadig har mod på andet’end fest. De bedste øjeblikke på albummet opstår, når Corney på ‘Phoenix’ og ‘Boneyard’ tør sætte skub i soundtrack-stemningen uden at give afkald på energi eller dybde. Det meste af albummet læner sig dog op af det sidste, hvilket også havde været glimrende, havde virkemidlerne været mere alsidige. ‘Broadcast’ holder altså ikke hele vejen hjem men ender i stedet som et udmærket eksperiment, der gerne må følges op på.