Analogik

Analogiks tredje opus er hverken fugl eller fisk: En fire numre lang ep får fem ekstra remixes klistret på ballerne og muterer til en ganske uhåndterlig dingenot sådan lige at måle og veje.

På hjemmebanen rammer de nye skæringer fra de århusianske balkanfestaber lige i trekanten, til stadighed pladrende rundt i et herligt ubestemmeligt mudderhul mellem slivovitz, sildemadder og sydende pixeleret 8-bit-grus. Den George Bush-samplende ‘Don Texas’ og dens blæverknæede sidekick ‘Cowboy Song’ fører tilmed, som titlerne antyder, lytteren mod mere støvede himmelstrøg, omend den strågumlende redneck-charme selvfølgelig er ren Tom & Jerry-karikatur, som altid, når afsenderen hedder Analogik.

I remixbunken disker kumpanerne i Bo Marley op med et herligt dub-udkog af førnævnte bushisme-hyldest, mens berlinske Budzillus og argentinske El Remolon houser deres stakkels offernumre op med henholdsvis umpa- og reggaeton-bismag. Det er blot for få af disse ‘refixes’, om man vil, der virkelig føjer noget radikalt nyt til originalernes kvaliteter. For det meste dummer de blot numrene ned og gør dem lidt mere danseorienterede. Et godt eksempel er Dokkedal/Dixen-fortolkningen af ‘Ali’, som er svær at skelne fra originalens i forvejen dubstep-wobblende takter.

Pressemeddelelsen proklamerer, at ‘A Great Mix’ er det første i en hel serie af minialbum fra Analogik. Det er selvfølgelig æggende, at man ligefrem viftes om snuden med mere fest med det samme, men man kan diskutere om det lidt mystiske bastardformat kunne fintunes, så knapt så kluborienterede lyttere også har merværdi ud af ekstraliret.