Tom Vek

Musikpressen har spekuleret og spekuleret. I 2005 udgav Tom Vek et af de mest roste og genredefinerende album det år, hvorefter han forsvandt fra musikscenen og lod andre føre sammensmeltningen af garagerock og dance videre til en decideret bølge.

Siden har der løbende været utallige rygter om en opfølger, men først nu har der vist sig at være hold i et af dem. Vek er tilbage, og i det mindste er der sket en del. Mens han i 2005 var en rockmusiker, der spillede dansemusik, laver han i 2011 mere straight dansemusik med enkelte rockelementer.

Det er både godt og skidt. En del af debutalbummets succes skyldtes, at Vek var så demonstrativ i sin anarkistiske omgang med garagerocken, men det er på den anden side også de overdrevne understregninger af anarkiet, der gør, at albummet efterhånden virker dateret. ‘Leisure Seizure’ er mere tidløs, men også mere ordinær. Veks nasale vokal er stadig unik, men produktionerne adskiller sig ikke nævneværdigt fra resten af de sidste fem-ti års soveværelsesdancepop.

Vi får de for tiden obligatoriske nik mod dubsteppen, mens både rytmeproduktionerne og basfigurerne er blevet mere underspillede. Det er fint, men ikke synderligt ophidsende. Vek redder en hel del med sin glimtvis fremragende sangskrivning, men havde det ikke været for han tidligere bedrifter, havde albummet næppe fået den samme opmærksomhed.