Niklas

Vi lever efterhånden i et musiklandskab, hvor succes måles på Youtube-hits. Og i så fald har danske Niklas med de to internet-hits ‘Ingen dikkedarer’ og ‘Chiller når du flexer’ samt P3’s Uundgåelige ‘Ikke mer’ mig (Niklas F*** dig)’ vel ramt plet. Landeplager på undergrundsstadiet.

Niklas’ debut-ep indeholder de tre ovenstående numre samt to nye, og sætter sig grundlæggende mellem to stole. For mens de tidligere tracks ramte noget nær en gylden popåre med en legesyg og delvist opfindsom omgang med popmusikken, virker det som om, at tilføjelserne er lavet med henblik på Dancecharten og at sætte gang i røvrysteriet på Niklas’ allerede igangværende distoteksturné.

‘Veninder’ besidder en vis charme, men er samtidig intet andet end dancemusik med en bas, der pumper hårdere end det meste. Tilsæt noget random wobble bas, og du har opskriften på ‘Top Swag’, der desværre har det med at tale til laveste fællesnævner.

Læs også: Se video til Niklas’ ‘Ikke mer’ mig (Niklas F*** dig)’

Så er det noget andet på den 60’er-soulede ‘Ikke mer’ mig’, der med Niklas’ næsten reggae-svingende croon burde ramme klokkerent hos alle, der kan relatere til bare en brøkdel af hans breakup-smerte a la »Var det planlagt på forhånd/ jeg var ung og du sårede mig/ hvad fanden var det lige der skete?«.

‘Ingen dikkedarer’ og ‘Chiller når du flexer’ virkede nemlig, fordi Niklas ikke gjorde det sværere end det var, dyrkede en enkelt, rendyrket popidé og gjorde brug af gentagelsens styrke i sin reneste form.

Udviklingen er tydelig, og tiden må vise endeligt, hvilken grøft Niklas ender i. Imens kan man jo altid bare følge med på Youtube.