Jonas Breum

Sangene var egentlig bare tænkt som poetisk selvterapi i et kompliceret parforhold, men da den tidligere Coolsville- og Breumm-anførers eftertænksomme lyrik kom Simon Kvamm, Tobias Kippenberger og Kellermenschs Sebastian Wolff  for øre, nærmest krævede de at udgive sangene. Sammen oprettede de pladeselskabet I Vores Navn, og nu er Jonas Breums solodebut på gaden.

Titlen på albummet antyder en fortrydelse over et forhold, der ikke kunne vare ved. Og temaet er særdeles gennemført. Med masser af mol og i et tekstunivers domineret af dysterhed sætter Breum på smuk vis ord på sin famlen: »Der er uro i min sjæl og storm i mit sind / Jeg kan ikke finde ud og jeg kan ikke finde ind / Det kan være et problem at bryde fri af det grå / Men det er ikke noget, som et knald ikke kan lægge en dæmper på«, lyder det på ’Krig og knald’ i en usædvanlig cocktail af depression og ironi, som faktisk er kendetegnende for hele skæringen.

Men kun hertil kan der gives point.

Den musikalske indpakning af Breums velskrevne sange er nemlig så maskinel og monoton, at helhedsindtrykket knækkes midtover. Sangene veksler ellers mellem roligt guitarspil og afdæmpede pianoakkorder, men næsten konsekvent tilføjes et ødelæggende lag af synth-beats og skingre ‘duh duh’-passager, som havde man givet comeback til et forældet Roland-keyboard fra halvfemserne.

Øv er også den ekko-effekt, der albummet ud klæber sig til Breums lyse vokal. Det efterlader lytteren med fornemmelsen af en overfladisk produktion på en ellers dybsindig plade.

Jonas Breum. 'Fremtiden findes hos hende jeg forlod''. Album. I vores navn/A:larm.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af