Big Sean

Allerede Big Seans debutalbum ‘Finally Famous’ var en soulsample-præget chill-plad, hvor No I.D., Kanye Wests tidligere mentor og inspirationen for dennes tidlige lyd, stod for størstedelen af produktionerne. Undtagelsen var albummets store hit ‘Dance (A$$)’. En sang, der lyder præcis som sin titel, og i tiden op til sit nyt mixtape har rapperen fra Kanyes G.O.O.D. Music-selskab blandt andet rappet med Lil Wayne og Meek Mill på ’Burn’, en af årets mest monstrøse sange.

Big Sean forsøger på ’Detroit’ fortsat at mestre spagaten mellem pop og sjæl. I stedet for No I.D. er det keY Wane og et par andre, som leverer diskrete og bløde beats, der mestendels holder sig i baggrunden. Sofastemningen brydes momentvis, når Chicago-opkomlingen Young Chop (manden bag snart-stjernen Chief Keefs lyd) og sydstatsspecialisten Southside producerer. Deres beats ligner ovennævnte ‘Burn’ og er effektive adrenalinindsprøjtninger til et ellers apatisk album.

Læs også: Hvem er hvem i G.O.O.D. Music?

For keY Wanes klaverkompositioner er langt fra No I.D.s tidløse soul, og Sean er ingen Kanye, ingen Drake og ingen Kendrick Lamar. Tekstuniverset holder sig til de tre områder: Problemer med at være kendt, problemer med piger, problemer med samfundet. Hos Big Sean reduceret til »Girlfriend? I already got one« eller »I’ve been stressin’ so hard I’m surprised I ain’t goin’ bald«. Helt gyseligt bliver det på den statiske ‘I’m Gonna Be’, hvor Sean synger omkvædet i uendelig lang tid.

Man er næsten lettet, når stripklubrapperen Tyga dukker op for at replicere ‘Rack City’ – her får Big Sean lov til at droppe klagesangen og have det sjovt.

Big Sean. 'Detroit'. Album. Universal.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af