Kiss Kiss Kiss

HØR ALBUMMET HER

Der må være noget i drikkevandet i Lissabon, for Kiss Kiss Kiss – som har boet og indspillet deres andet album i den portugiske hovedstad – har ændret sig en hel del. Debutpladen bestod mestendels af de unge knægtes ligefremme og en smule forudsigelige take på dansabel postpunk, som i nogen grad blev reddet hjem af ungdommelig charme og sans for omkvæd. ’Ponte 25’ er væsentligt mere skæv og kantet.

Her er alt fra mathrock-agtige takter til tungt slæbende og dystre, 90’er-alternative vibes på titelnummeret, og den legende og fascinerende ’Naturmusik’ minder med sit melodiøse overskud og drillende mangel på konventionel struktur om noget Dirty Projectors kunne have spyttet ud. Kiss Kiss Kiss er med andre ord blevet ganske svære at sætte i bås, men det har jo desværre aldrig været en kvalitet i sig selv.

Læs anmeldelse: Kiss Kiss Kiss ‘Release the Birds’

Første halvdel af albummet bliver for maskinel med en trættende mangel på klimaks eller forløsning – det kan sikkert oversættes til en intens koncertoplevelse, men overbeviser ikke helt på plade. Det gør til gengæld albummets afsluttende numre, hvor bandets projekt pludselig giver lidt mere mening. Som på ’Horses’, hvor vokalharmonierne klæder den simple, men forvrængede guitarfigur og runder pladen fornemt af.

Forsanger Mads Kochs meget spage røst yder muligvis ikke alle sangene fuld retfærdighed, men man mangler ofte lidt melodisk overskud til at få de nok så opfindsomme lydeksperimenter til at glide ned.