Kiss Kiss Kiss

Efterskolekvartetten er blevet til gymnasiekvartetten. Og nu er Kiss Kiss Kiss klar med deres første album, der på ingen måde er musikalsk revolutionerende. Men den halvnaive, friske ungkarle-tilgang, der lægges for dagen, formår at charmere. I hvert fald i momenter.

‘Mirrors’ er singlen og hittet, der med sine elektroniske trommer og Mads Kochs 80’er-poppede Roxy Music-vokal fra starten forfører, men som desværre langsomt mister sin umiddelbare magi og bliver ‘en i flokken’.

Med guitarakkorderne langt nede på gribebrættet har Kiss Kiss Kiss for alvor været på rov i de elektroniske poprock-skuffer, og det er forholdsvist let at drage paralleller fra deres numre og til andre kunstnere – Arctic Monkeys og Talking Heads stikker deres blege ansigter frem med jævne mellemrum.

Og sidste nummer ‘Vacuum’ understreger gruppens tendens til at stjæle fra alle hylder. Til trods for at nummeret faktisk er pladens rareste og en ret god udgang, så er dets synthesizer-mellemspil som taget direkte fra amerikanske Ratatat. Den slags er svært at abstrahere fra og er med til at gøre det hele meget gennemsnitligt. Men hvis gruppen kan finde deres egen lyd, så kan det blive godt. For talentet og potentialet er der åbenlyst.