Kirstine Stubbe Teglbjærg – i orkanens øje

Havde man i forvejen lagt ører til Kirstine Stubbe Teglbjærgs sarte og fine solodebut ’Hamskifte’, meldte der sig ved koncertstart en mindre overraskelse. Scenen i Rytmisk Sal var nemlig proppet med hele seks musikere, heraf tre guitarister med krølhårede Teglbjærg som uomtvisteligt fikspunkt.

Og kunne den tidligere Blue Foundation-sangerinde så levere sin sirene-klang udenfor studiets trygge rammer? Uden tvivl, og hvad vokalen live manglende af hviskende ømhed, gjorde den op for med en krystalklar renhed, der udforskede den power, der lurer under overfladen af de drømmende produktioner. Der i koncertformat larmede, støjede og slog fra sig, som under åbneren ’Drømmes lyd’, hvor guitarerne løb om kap, mens Teglbjærg messede om »aftentung syren«.

Læs live-anmeldelse: Ice Cream Cathedral på Spot Festival

Skellet mellem rå lyd og silkefin vokal blev i den grad udpenslet, og med buer på guitaren fremkom frontkvinden under den røgfyldte ’Broerne brænder’ som en art dommedagsgudinde. For enden af verden kan bestemt også være smuk.

Titelnummeret serverede sin New Order-klingende guitar med dybe trommer og skærende synths, og endte i en hektisk afslutning, hvor støj og melodi gik op i en højere enhed.

Læs også: Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter

Teglbjærg fungerede koncerten igennem som orkanens øje. Et fredfyldt indre med et til tider kaotisk ydre, og det var ikke altid, at hendes vokal formåede at lukke publikum helt ind i midten af stormen. Til det foregik der simpelthen for meget.

Det hele sluttede med en rusten harmonika og den fornemme ballade ’Det larmer ikke mere’, hvis titel var mere end sigende for en koncert, der balancerede på en hårfin grænse af at overdøve musikken og vokalens underskønne grundnatur. Heldigvis blev der sjældent trådt over stregen.