Small Black

Pladeselskabet Jagjaguwar har kastet talentmæssig glans af sig på det seneste, men hvor succesfulde bands som Foxygen og Unknown Mortal Orchestra repræsenterer deres psykedeliske fløj, holder Small Black nok nærmere til i øvelokalet med vokaleffekter, trommemaskiner og synthesizers.

Som let forsinkede eksponenter for den udvandede genrebetegnelse chillwave, der – ja, okay – skyllede ind over os for snart tre år siden, kan Brooklyn-kvartetten vække glæde hos standhaftige tilhængere af kunstnere som Neon Indian og Toro Y Moi.

Uheldigvis er amerikanernes anden fuldlængde sammensat således, at den langsommelige, elektroniske ensformighed fra intronummeret ’Free At Dawn’ og dens efterfølgere først brydes halvvejs inde i albummet, hvilket kan få den utålmodige lytter til at springe fra for tidligt.

Læs anmeldelse: Small Black ‘New Chain’

For der gemmer sig faktisk nogle ganske fine højdepunkter på anden halvdel af skiven. ’Proper Spirit’ er en behagelig popperle, der sågar giver plads til et fængende guitaranslag midt i det sydende synthunivers. Også på titelnummeret udgør de dryppende effekter en smuk melodi, der snildt kunne have gjort sig som lydkulisse til ’Drive’-filmen.

På ’Shook Lovers’ imponerer Josh Koleniks falsetvokal med en skæbnesvanger skildring i form af ordene »looked in the window / where I could only see / one life«.

Men trods de eftertænksomme strofer er det som om, Small Black rent musikalsk er kommet et par år for sent til 80’er-festen, og alt i alt ekkoer albummet af en lidt for trang og monoton instrumentsamling i øvelokalet.