Gold Panda
Gold Pandas andet album lyder næsten som en lotusblomst: Kompositionerne er på én gang symmetriske og indviklede som blomsterbladenes geometri. På overfladen snurrer mønstre af lyse toner, mens det hvirvler med undersøisk liv i beatets bund og usvigelig, rytmisk præcision går hånd i hånd med gyngende grooves. Inspirationen fra Japan kan fortsat høres i mange af de smukke melodier, der virker endnu skarpere end på debuten.
Samtidig er det åbenlyst for lytteren, at ikke alt er buddhistisk fryd og gammen i Gold Pandas univers. Tværtimod virker produktionerne mere bidske end tidligere, og der er masser af uro og uvished i numrene. På ’Junk City II’ sætter en stædig synthrytme sig på tværs og stiller spørgsmålstegn ved en marimbas forsøg på et boblende flow. På den underskønne ’The Most Liveable City’ åbner musikken med salig fuglefløjt, hvorefter en kvinde spørger: »How do you feel emotionally today? Are you okay or are you getting depressed?« Med andre ord: Man skal ikke forveksle skønhed med dét at have det okay.
Læs anmeldelse: Gold Panda ‘Lucky Shiner’
Gold Panda kalder selv albummet et ’city album’, hvilket betyder, at numrene er knyttet til hver deres by. Det er forfriskende at høre en anderledes musikalsk tilgang til byen end det velkendte, evigt regnfulde byrum, som stormester Burial har ansporet, og som efterlignes i rigelige mængder. Hos Gold Panda er byrummet befolket af fodgængere, trafik, stedvist dyr, og man fornemmer tydeligt, at mennesker sagtens kan dele deres ensomhed med hinanden. For eksempel via musikken.