Azealia Banks – divaen for det hele

Bliver Azealia Banks ved med at prøve nye udtryk af, vil hun måske blive nødsaget til at sektionsopdele sine live-shows som Rihanna gjorde det fredag aften på Orange. Indtil videre bevæger hun sig i et grænseland mellem hiphop og diverse elektroniske genrer, men på trods af de stilmæssige spring fungerede den unge Harlem-rappers set.

Efter 30 minutters forsinkelse og ekstra fem i selskab med Banks’ DJ Cosmo stoltserede hun endelig på scenen til den Prodigy-samplende ’Out of Space’, iført en mildest talt afslørende neon-heldragt med udsigt til g-strengen gennem net-stoffet. 90’er-festen glimrede på den house-influerede ’1991’, hvor Banks flirtede med fransk og lød ovenpå hele vejen igennem.

Læs også: Alle Soundvenues anmeldelser fra Roskilde Festival

Skiftet på ’Esta Noche’ mellem r’n’b-samplet af Montell Jordans ’Get It on Tonite’ og omkvædets skingre rave var derimod lidt for skarpt. ’Van Vogue’ gik i tomgang, men Banks fik på omkvædet samt på nummeret ’Luxury’ lejlighed til at bevise, at hun også er en habil sangerinde, om end det lod til at være mere krævende for hende end versene.

Banks gav også publikum mulighed for at ryste røven via ’Fuck Up the Fun’ og dens hektiske marchtrommer, samt på et af koncertens højdepunkter, ’Jumanji’, der lyste op med lian-svingende synths og rumlende jungletrommer. Som forventet var publikums glæde størst ved ’212’, hvorpå Banks viste, at hun let kan hoppe fra nonsens-rap til mørk, sjælfyldt sang og videre til gennemskærende råb. På det afsluttende nummer ’Yung Rapunxel’ satte Banks en megafon for munden og råbte det aggressive omkvæd, en sønderbankning man trods søndagstrætheden tog glædeligt imod.