Foster the People
Det er et godt tegn, når man sidder med en linje, der kværner løs i hjernen efter endt gennemlytning. En sådan tekstbid er »Is this the life you’ve been waiting for?« fra nummeret ‘Ask Yourself’ på Foster the Peoples andet album.
Modsat debutens elektroniske excesser er der i denne ombæring tale om et mere organisk lydende orkester med masser af percussion og guitar. Det klæder L.A.-trioen, som tydeligvis stadig går efter at inficere kroppen til rytmisk udfoldelse. Den håndspillede tilgang kommer i høj grad til sin ret på den effektfulde førstesingle ‘Coming of Age’, som er ladet med ekstroverte guitarhug. En mere episk tilgang præger ‘Pseudologia Fantastica’, hvor bandet sender hilsener til såvel MGMT som My Bloody Valentine.
Læs anmeldelse: Foster the People ‘Torches’
En inspiration fra verdensmusikken gør positivt væsen af sig flere steder, hvor en sydamerikansk flavour præger ‘Are You What You Want to Be’, ligesom veltilrettelagte ’wuh-uh’-kor og kække blæsertrut gør ‘Best Friend’ udadvendt og imødekommende.
Det Brian Wilson-influerede a cappella-interlude ‘The Angelic Welcome of Mr. Jones’ binder albummet sammen, men der tabes visse steder momentum på dets anden halvdel. Det kække udtryk synes lidt overbrugt på ‘A Beginner’s Guide to Destroy the Moon’, og de akustiske ‘Goats in Trees’ og ‘Fire Escape’ er lettere forglemmelige størrelser.
Det er dog mindre anmærkninger på et overordnet set glimrende andet album.