På mandag udgiver Iceage deres tredje album, det intense rockbrøl ‘Plowing into the Field of Love’. Inden da var frontmand Elias Bender Rønnenfelt på en omspændende sommerferie, der blandt andet bragte ham forbi en Islands ødehytte, New York og en tysk herskabsvilla, hvor han skrev tekster på en skrivemaskine.
Du kan læse hele historien i vores mand Rasmus Palludans store interview med Elias i det nye Soundvenue, men nedenfor kan du få en forsmag med et brudstykke af artiklen.
Uddrag fra artikel:
Sangene på den nye plade er skrevet på endnu et af Elias’ eventyr – nærmere bestemt i en herskabslejlighed i Berlin, som Elias fik lov til at låne i to uger af en rig dame tidligere på året. Elias sad alene i den store lejlighed og skrev teksterne på en skrivemaskine, der, som han forklarer, ikke var et romantisk valg, men simpelthen bare fjernede muligheden for at tjekke mails og internettet. Han beskriver smilende sin indsats i lejligheden som »et forholdsvist disciplineret stykke arbejde«. Senere bekender han dog, at arbejdet blev forstyrret af en del byture.
På sangen ‘Plowing into the Field of Love’ synger du: »I am that ragged figure of a man / Standing in a mansion window / Looking down at the strung out refugees«. Er det en historie fra din tid i herskabslejligheden?
»Ja. Der var en flygtningelejr lige nedenfor vinduet i lejligheden. Der var alle mulige immigranter, der boede i telte og var fuldstændigt skudt af på alle mulige stoffer og i slagsmål hver aften. Og så var det bare absurd at sidde oppe i den der kæmpestore, flotte lejlighed, hvor jeg måske ikke engang rigtigt hørte hjemme, og kigge ned på det«.
Efter to uger havde Elias brugt alle sine penge og havde pludselig ikke råd til mad eller metrobilletter. Men han havde nogle venner, der kunne forsørge ham lidt. Billetten hjem blev betalt af bandets fælleskonto.
Med Elias finder man hurtigt ud af, at inspirationen til sangtekster ikke kun kommer fra bøger, men i høj grad også fra hans liv. For eksempel handler sangen ‘Glassy Eyed, Dormant and Veiled’ om samtaler, han har haft med folk, der er vokset op uden en far. Elias vil ikke tale om sin egen far, der for tiden er hjemløs og vistnok bor i hans farmors hus. Han konstaterer blot, at »han fra den 1. oktober også er hjemløs, og så har vi da det tilfælles«. Et billede han har af sin far liggende i en sovepose foran en borg i Frankrig, er den ting, han holder mest af, på sit værelse.
Teksterne viser ikke vej
Fordi Iceage har skabt et sektagtigt univers omkring deres musik blandt andet ved brugen af symboler og snak om broderskab på sange som ‘New Brigade’, har nogle folk gennem tiden troet, at bandet har et hemmeligt formål med deres kunst. Men der ligger ikke en livsfilosofi i teksterne, som skal overleveres, fastslår Elias.
»Teksterne handler mere om at være ekstremt forvirret og benovet over verden, man er placeret i. Om at famle i blinde rundt i verden efter svar. Jeg vil bare gerne være i en ekstatisk tilstand af lykke og kærlighed, men jeg har svært ved at finde det, udover i små glimt. Derfor er titlen (‘Plowing into the Field of Love, red.) selvironisk, for pladen handler ikke om at pløje en mark af kærlighed. Nærmere at tro i nogle få minutter, at man er på rette kurs, og så vågne op lidt efter og finde ud af, at det var en illusion«.
Det nye album lader os se en mindre aggressiv og mere – i klassisk forstand – romantisk Elias end tidligere. Det er tydeligst på en af pladens mest rørende sange ‘Against the Moon’, hvor Elias bakket op af et søvnigt orgel stønnende og i afmagt crooner: »Whatever I do, I do not repent / I keep pissing against the moon«.
Elias bliver glad, da jeg bemærker, at tekststykket er taget fra en flamsk maler, der hedder Pieter Bruegel the Elder, og hans maleri af en mand, der forgæves prøver at tisse på Månen.
»Pissing against the moon betyder kort sagt at spilde sin tid. Jeg synes, at det lød godt, så det kom med i sangen. Orgelet fandt jeg i kælderstudiet i herskabslejligheden og begyndte at lege med det.
Men når du på sangen håbefuldt synger »justify me, make me right«, hvad er det så du længes efter?
»Jeg tror bare, sangen handler om kærlighed. Bare længsel efter en person, der kan komme og redde en«.
Så selv når ens drifter leder en alle mulige steder hen i verden, så kan man savne at give sig hen til én person?
»Ja, der ligger helt sikkert i høj grad en længsel efter kærligheden. En person der kan fuldende én«.
Tror du, at den person findes?
»Jeg tror, at personen kan findes midlertidigt. Om man kan finde en, der kan klare det resten af ens liv, ved jeg ikke lige. Men jo, de findes da i perioder. Jeg har haft venner, eller tætte bekendtskaber, som har fungeret som noget, der mindede om det«, fortæller Elias, der ikke har haft en kæreste i fire år.