Wangel

Peter Wangels overjordiske vokal trumfer på debut-ep, der vibrerer af indtagende popmelodier og indestængte følelser.
Wangel

Vi har netop nu premiere på ‘Eternal History’ – hør den HER.

Der er ensomt på bunden af havet. Som en sælsom undervandsskabning navigerer Peter Wangels vokal på debut-ep’en rundt i et følelsesmættet, elektronisk pulserende ocean af vellyd, melankoli og længsel, og stemmen er uden tvivl hans største aktiv.

Skælvende, søgende og selvsikker på samme tid mestrer den et meterbredt register fra vibrerende falset til afgrundsdyb baryton. Men der er meget at komme efter på ep’en, hvor en vis soulet James Blake-feel i de elektroniske produktioner parres med poppede melodier og tilbagelænede beats.

Sydkoreas hovedstad Seoul lagde sidste sommer noget overraskende scene til Peter Wangel og hans producer Kasper Ejlerskov Leonhardts koncertdebut på udenlandsk grund, efter at festivalen Incheon Pentaport havde forelsket sig i det sparsomme materiale på den i Danmark stadig ukendte duos Soundcloud-profil. Koreanerne tog overmåde godt imod de to uprøvede danskere, der således endte med at skrive deres karrieres første autografer og lave deres første radiointerview i millionbyen på den anden side af jorden.

Den uden tvivl overrumplende oplevelse af at spille i et telt med plads til 10.000 mennesker har inspireret til sangen ’Seoul’, der er et godt eksempel på, hvad det er, Wangel gør så godt: Den autotunede vokal emmer af følelser, imens sangen får rum til at spire langsomt fra indledningens sørgmodige og afdæmpede keys til det synthombruste klimaks, inden den lukker ligeså tyst, som den startede.

Samme stemning præger ’Grace’, hvor Peter Wangels vokal dirrer nøgen over versenes svævende keyboardflader, der leder frem til forløsningen ved sangens udgang.

Wangels udtryk spænder således effektfuldt fra det intime og dykkerklokkeindesluttede til det kosmiske og højstemte. Et sted midt imellem vugger titelnummeret af sted på en ligefrem popmelodi, imens de elektroniske beats falder som forfriskende forårsregn, og på ’Sun’ og Jeff Buckley-coveret ’Everybody Here Wants You’ udviser makkerparret flair for det tilbagelænede tempo og næsten sumpede, synthomtågede stemninger.


Kort sagt:
At lytte til ’Eternal History’ er som at sidde i en dykkerklokke af indestængte følelser, som Wangel forløser på smuk og skælvende vis via indtagende popmelodier og pulserende elektroniske produktioner. Tilsat en vokal, der mestrer et meterbredt register fra vibrerende falset til afgrundsdyb baryton, tilslutter Peter Wangel sig strømmen af stærkt nyt blod på den elektroniske musikscene herhjemme.

Læs også: Wangel om sine fem yndlingsstemmer: »When Saints Go Machine er et fucking sejt band«

Wangel. 'Eternal History'. Ep. Playground.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af