Martin Shkreli er ude med riven efter endnu et ombejlet hiphopalbum til samlingen, og denne gang er det Kanye Wests nyeste album, der står for skud. Farma-rigmanden har på Twitter offentliggjort et brev, hvor han tilbyder Kanye ti millioner dollars for ‘Life of Pablo’, der som bekendt havde premiere i går til Kanyes lancering af ‘Yeezy Season 3’.
I brevet beskriver Shkreli blandt andet, hvordan ‘The College Dropout’ inspirerede ham til at eftersøge en karriere som forretningsmand, og at han siden har været stor fan af Kanye. Efterfølgende kommer tilbuddet, der kan betyde, at Shkreli vil blive eneejer på albummet, og at det aldrig vil blive udgivet til offentligheden.
Rigmanden gør også opmærksom på via Twitter, at Kanye samt hans pladeselskab er påbudt af loven til at tage hans foreslag til overvejelse, hvorefter han konkluderer, at det derfor kan forsinke albummets officielle udgivelse. Hvorvidt Shkreli bare spiller ond internet-troll, eller om Kanye faktisk tager tilbuddet til betragtning, kan kun tiden vise.
Tilbuddet kan læses forneden sammen med Shkrelis provokerende Twitter-kommentarer.
Læs også: ‘The Life of Pablo’: Vores førstehåndsindtryk af Kanyes nye album
Læs også: Ghostface Killah slagter Shkreli – se rapperens modsvar til rigmandens trusselvideo
aiyo @kanyewest last minute can i buy your album out so it dont get released publicly
— Martin Shkreli (@MartinShkreli) 11. februar 2016
Here is my initial offer for the album. @kanyewest Thanks for your consideration and I look forward to your response pic.twitter.com/opJ7mlfraK — Martin Shkreli (@MartinShkreli) 11. februar 2016
Kanye and his label are legally required to take my offer letter to their Board of Directors. This should delay the album by a few days.
— Martin Shkreli (@MartinShkreli) 11. februar 2016