OL-ånden er overalt i disse dage, og nu vil vi også være med!
Det handler om helte og patrioter, vindere og tabere, og hvis der er én ting, der virkelig kan skabe kampgejst og adrenalintrafik i årerne, så er det den perfekte temasang. Den, som trykker på alle de rigtige knapper i kroppen og får dig til at fokusere på én ting alene: Sejren!
Vi har samlet 10 af de bedste, mest cheesy slagere fra klassiske (i ordets bredeste forstand) sportsfilm, hvor patossen er bøjet i neon og skuespilleriet er noget helt for sig. Så kan du (ligesom os) komme i den helt rette stemning til afslutningen på søndag. Kom så Danmark!
1. Survivor ’Eye of the Tiger’ – fra ’Rocky III’
Der er næppe en sang, der kan pumpe dig bedre og hårdere op end ‘Eye of the Tiger’. Det er 80’er-power i destilleret form, som indiskutabelt indtager en ikonisk placering på sportmusikkens piedestal. Den er efterhånden et auditivt synonym for boksning og træningsscener i stor stil, men det hele startede jo et sted – med Rocky: Sylvester Stallone i den klassiske rolle som det ukendte boksetalent Rocky Balboa, der ender med at blive sværvægtsmester.
I ‘Rocky lll’ møder Balboa den kåde, unge udfordrer Clubber Lang efter tre år som mester. Den skæbnesvangre boksekamp vender alting på hovedet og tvinger Rocky til at ranke op i sig selv og sin træning. Og her landede den legendariske temasang for første gang som det ultimative hjælpemiddel. Bandet Survivor skrev på Stallones opfordring hittet i 1982 og flankerede således det opulente tema ‘Gonna Fly Now’, som blev skrevet til hele ‘Rocky’-serien af Bill Conti.
2. Joe Esposito ’You’re the Best Around’ – fra ’Karate Kid’
Fun fact: Joe Espositos ’You’re the Best Around’ blev tilbage i 1984 revset for tekststykket »history repeats itself«.
Hvorfor? Fordi nummeret fungerer som dramatisk soundtrack til den formidabelt cheesy montage fra det fiktive All Valley Karate Championship i… ’Karate Kid I’. Og historien kan jo ikke gentage sig selv i en etter, vel? Det viser sig, at sangen oprindeligt var tiltænkt ’Rocky III’-soundtracket, men altså blev vraget til fordel for ’Eye of the Tiger’!
Verden er åbenbart lille, når det kommer til 80’er-indsvøbt helteguitar, men det er godt, at Espositos kliché af en sportssang blev brugt. Den er vidunderlig i al sin cheesyness – fra versets fightermentalitet til forløsningen i omkvædet.
Teksten i sig selv…
»Fight ‘til the end
Cause your life will depend
On the strength that you have inside you«.
BONUS: Peter Cetera ’Glory of Love’ – fra ‘Karate Kid II’
Som en bonus kan vi også lige hive denne tåreperser fra Peter Cetera (fra Chicago!) ind. Lavet til ’Karate Kid II’ er den indbegrebet af soft rock.
3. R. Kelly ’I Believe I Can Fly’ – fra ’Space Jam’
Vi begiver os dybt ind i patossens rungende katedraler med denne sang – væk er rockguitaren og inde er fløjsbløde strygere og R. Kellys smørsmurte stemmebånd. Denne svulstige r’n’b-sjæler red i al sin tilbagelænede pragt en sejrsgang verden over, da den supplerede den kombinerede live-action og animationsfilm ‘Space Jam’, hvor basketball-stjernen Michael Jordan sluges ind i et tegneserie-univers gennem et golfhul for at redde Bugs Bunny og resten af Looney Tunes fra de knusende Monstars-kæmper.
Sejren kommer (selvsagt), men det havde ikke været foruden den tro- og håbdryppende (p)opsang fra R. Kelly, som blev skrevet til filmen i 1996. Det er en rigtig føler, hvor den klassiske grandprix-transponering sætter trumf på til sidst med et varmt gospelkor i ryggen. Hvem begynder ikke at tro på, at de kan flyve til den her?
4. Public Enemy ’He Got Game’ – fra ’He Got Game’
Den legendariske hiphopgruppe Public Enemy går helt tilbage til start-80’erne, men i 1998, da basketball-dramaet ‘He Got Game’ udkom, var de skarpe as ever med et fuldt soundtrack. Helt i plottets ånd, som i sin enkelhed handler om en indsat far (Denzel Washington), der skal få sin professionelle basketballstjerne af en søn til at spille ham til frihed, befinder vi os også musikalsk i en mere alvorlig ende af cheese-spektret denne gang.
Hvis vi forestiller os et spænd mellem havarti og gammel camembert, placerer ‘He Got Game’-singlen sig nok på en moden prima donna – der er lidt mere bid og tyngde, men man vil stadig gerne have den i store mængder. Kan I følge med?!
Beatet er bunden, der døsigt triller af sted med Chuck D’s rappende vers og en halvsørgelig guitarmelodi i loopende cirkulation (snuppet fra Buffalo Springfield). Det er hårdt og blødt i samme vending, præcis som en basketball skal være.
5. Stan Bush ’Fight to Survive’ – fra ’Bloodsport’
I vores optik den mest legendariske film fra Van Damme-guldalderen om soldaten Frank Dux, der tager til Hong Kong for at dyste i den mystiske Kumite – en kampsportsturnering for de bedste kæmpere fra hele verden.
Vi er tilbage i ’Karate Kid’-territorium, og opskriften er nogenlunde den samme. Helteguitaren er på overarbejde, og Bushs tekst er som oplæsning af en selvhjælpsbog: »Mind and body are the perfect team / nows my chance to live my dream«. Ligesom Joe Espositos ’You’re the Best Around’ danner ’Fight to Survive’ naturligvis soundtrack til en montage i midten af ’Bloodsport’.
BONUS: Beau Williams ’Feel So Good Today’ – fra ‘Kickboxer’
Stan Bush lavede også ’Fight for Love’ til Van Dammes anden 80’er-klassiker, ’Kickboxer’, men den er ikke nær så fed, så i den sammenhæng vil vi meget hellere fremhæve Beau Williams’ ’Feel So Good Today’, som vi kan takke for lydsiden til dette legendariske klip.
6. Eric Clapton ’It’s In the Way That You Use It’ – fra ’The Colour of Money’
’It’s In the Way That You Use It’ kan forstås på flere måder… Men Martin Scorsese tænkte helt klart på en billardkø, da han valgte Eric Claptons sprælske rockslager som temasang til ’The Colour of Money’ fra 1986. Filmen om det ualmindeligt kække stortalent (Tom Cruise), som skal lære den ædle kunst at hustle fra veteranen (Paul Newman), inden alle filmens karakterer mødes til den store 9-ball-turnering i Atlantic City.
Filmen er et drama med komiske scener i overflod, og den letflydende poprock passer fint til Cruises irriterende, barnlige, men dybt underholdende portræt af naturtalentet Vincent, der konstant må slå koldt vandt i blodet – vil han hustle eller blære sig?
BONUS: Warren Zevon ’Werewolves of London’
Zevons pianosmækre 70’er-rocker var ikke skrevet direkte til ’The Colour of Money’, men som ledsag til nedenstående scene indkapsler den genialt Cruises karakter.
7. Riff ’White Men Can’t Jump’ – fra ’White Men Can’t Jump’
Filmtitlen var nok ikke gået i dag, men musikken flugter for såvidt fint med en hel del af tidens tendenser her og nu. Titelsangens stramme treenighed af hiphop, r’n’b og Michael Jackson-pop tæller en god håndfuld efterkommere i dag, men i den her originale kaliber sker der noget helt magisk.
Det kalder bare på en skulder og en ghettoblaster, lidt breakdance og noget streetbasket. Og det fik den i 1992-filmen ‘White Men Can’t Jump’, hvor det umage makkerpar Sidney (Wesley Snipes) og Billy (Woody Harrelson) hustler sig til grønne dollars ved at udfordre streetballers, der selvfølgelig antager, at Billy ikke kan spille, fordi han er hvid.
Men de tog grueligt fejl, og selv om Billy faktisk har lidt problemer med at dunke, kan man ikke forestille sig et mere opmuntrende soundtrack end Riff’s, der er spændt som en fjeder og kan få selv tyngdekraftens mest levende eksempler op ad stolen.
8. George Benson ’The Greatest Love of All’ – fra ’The Greatest’
De fleste kender måske bedst Whitney Houston-versionen ’Greatest Love of All’ (uden ’the’), men nummeret blev faktisk oprindeligt skrevet og indspillet af soul-, r’n’b- og jazz-legenden George Benson i 1977 som ledsagelse til Muhammad Ali-filmen ’The Greatest’ med bokseren i hovedrollen som sig selv.
Houstons udgave har naturligvis det helt store diva-schwung, men der er masser af følelser af komme efter i Bensons version med klassiske ornamenter strøet med let hånd over den poppede r’n’b-skæring, der handler om at finde ind til styrken i sig selv.
BONUS: Randy Watson (Eddie Murphy) ‘The Greatest Love of All’ – fra ‘Coming to America’
Sexual chocolate. SEXUAL CHOCOLATE! Mener du at kende ovenstående nummer uden nogensinde at have stiftet bekendtskab med hverken Whitney Houston eller George Bensons version, så er det nok fordi, du har set ’Coming to America’, hvor Eddie Murphy i en episk nedsmeltning synger et cover, som ikke skal hyldes for sin musikalske pondus, men i den grad for sin komiske appel.
»Damn, that boy can sing!«
9. Jimmy Cliff ’I Can See Clearly Now’ – fra ’Cool Runnings’
’Cool Runnings’ er faktisk en ægte OL-film. Meget løst baseret på virkelige hændelser handler den om Jamaicas bobslædehold, som kæmper for at komme med til vinter-OL anno 1988.
En feel good-komedie af rang, hvis solramte humor ledsages ’perfekt’ af Jimmy Cliffs 90’er-cheesy reggae-cover af Johnny Nashs original fra 1972.
Den oprindelige udgave har ti gange mere sjæl, men der er et vist komisk islæt over Cliffs version, som naturligvis passer ganske fint til filmens ’se os: vi er underdogs, men har det sjovt’-historie.
10. Sammy Hagar ’Winner Takes It All’ – fra ’Over the Top’
Det kommer vel ikke rigtig bag på nogen, at Sylvester Stallone owner denne feature mere end en gang. Og det er med samme styrke som Rockys højrehånd, at han runder listen af i form af et fuldstændig fænomenalt 80’er-brag.
Brækarm er godt nok ikke en officiel olympisk disciplin, og hvorfor egentlig ikke, kunne man spørge? ‘Over the Top’ fra 1987 er en slåsfilm af høj karat og et pragteksemplar på, hvor meget suspense, der faktisk kan være i den magtkamp det er at lægge arm. Men for at matche alle de glinsende og svulmede muskler, der beklæder de debile mandspersoner i filmen, er der selvfølgelig et sprængfarligt soundtrack på spil på lydsiden.
Puddelprinsen Sammy Hagar gør strålende skarp figur i ‘Winner Takes It All’, der med piercende 80’er-skrig og sin skindende røde Ibanez-guitar som økse kløver enhver tvivl og gejler lytteren mod sejrens top:
»There’s no defeat / you’d sooner die
It’s man to man
As we stand eye to eye«.
EKSTRABONUS: Vangelis ’Chariots of Fire’ – fra ’Chariots of Fire’
’Chariots of Fire’ er i princippet det ultimative OL-nummer, men da denne liste udelukkende består af ’rigtige sange’, må den nøjes med en bonusplacering.
Nummeret er en del af det originale score til filmen af samme navn fra 1981, der handler om to løbere under De Olympiske Lege i 1924. Græske Vangelis blander synthesizerlyden fra hans ligeså legendariske ’Blade Runner’-soundtrack (som udkom året efter) med klassiske klaverakkorder, og resultatet er et stykke musik, der sveder heltedåd og store bedrifter. Det er patos med få virkemidler og som skabt til slow-motion-billeder af løbere, der krydser målstregen.