Coldplay annoncerer ny ep – hør singlen ‘Hypnotised’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Verden kan ikke få nok af Colplay. I hvert fald hvis du spørger Coldplay selv. Derfor har bandet nu annonceret en søster-ep til ‘A Head Full of Dreams’-albummet fra 2015.

Den kommende ep har fået titlen ‘Kaleidoscope’ og består af fem numre – inklusiv ‘Something Just Like This’, der er lavet i samarbejde med The Chainsmokers. Et nummer vores musikredaktør havde nogle helt særlige ord om, og som med ni millioner hits på 24 timer slog rekorden for flest Youtube-visninger på én dag.

Det nyeste nummer fra bandet har fået titlen ‘Hypnotised’ og er blevet udgivet sammen med den Mary Wigmore-instruerede lyrikvideo. Chris Martin, der i torsdags blev 40, beskriver nummeret som en fødselsdagsgave til bandets fans og understreger, at balladen skal betegnes som en såkaldt ikke-single.

‘Kaleidoscope’ bliver udgivet den 2. juni. Indtil da kan vi se lidt på tracklisten.

‘Kaleidoscope’
1. ‘All I Can Think About Is You’
2. ‘Something Just Like This’
3. ‘Miracles 2’
4. ‘A L I E N S’
5. ‘Hypnotised’

Læs også: Se Chris Martins rørende hyldest til George Michael

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af